Nye medejere i koncertvirksomhed: Vil skabe unikt sponsornetværk

Familievirksomheden Melfarhus ApS i Middelfart udvider sine aktiviteter og bliver medejer af koncert- og eventvirksomheden BrandM.
Melfarhus ApS ønsker med investeringen at øge sit engagement inden for kulturlivet, og åbner samtidig op for helt nye muligheder inden for koncert- og eventbranchen.
Som en del af det nye ejerskab tiltræder Lars Peter Hermansen, der også er ansat i Melfarhus ApS som ny direktør i selskabet.
Ud over at sikre en stabil og velfungerende daglig drift og positiv udvikling af selskabet, vil Lars Peter Hermansen have en central rolle i opbygningen af et stærkt og værdiskabende sponsornetværk.
Dette netværk vil have fokus på at skabe et unikt og værdiskabende fællesskab med udgangspunkt i masser af fantastiske musikalske oplevelser.
Henrik Sørensen, medejer og Booking Manager, vil fortsat stå i spidsen for bookingdelen samt udviklingen af koncerter og events.
Med mere end 20 års erfaring i branchen vil Henrik Sørensen sammen med virksomhedens mange gode samarbejdspartnere fortsat arbejde målrettet på at bringe fantastiske koncerter og events til publikum.
Denne nye konstellation af ejerskab og ledelse markerer en spændende tid for BrandM, hvor ambitionen er at skabe uforglemmelige musikalske oplevelser og etablere nye stærke partnerskaber inden for koncert- og eventbranchen.