MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe ja tak: Konditori KUN med franske kager åbner i Odense-bydel

Af Christina Frederiksen
Konditorei åbner på Dalumvej.
Konditorei åbner på Dalumvej.

Eclairs, macarons, pain au chocolat og choux.

Hvis du har set Den Store Bagedyst eller bare godt kan lide søde sager, så ved du også, at de franske konditorkager har fået en helt særlig status hos danske lækkermunde.

Og inden novembers udgang er der en ekstra god – og velsmagende – nyhed til borgerne i Dalum.

Her åbner nemlig Konditorei på Dalumvej (i Fru Lunds tidligere lokaler) – et konditori efter tysk forbillede og med udelukkende franske konditorkager i vinduet.

Bag Konditorei står Britt Øberg-Hansen, der har boet 10 år i Dalum, oprindeligt er fra Køge, og som har stået to år i det, hun selv kalder for mesterlære hos Berlins kendte konditori, Du Bonheur.

“Jeg starter ud med kun at have franske konditorkager i butikken – eller lad os sige franske konditorkager med et dansk twist.

For det er meningen, at kagerne gerne må være inspireret af danske klassikere,” siger Britt Øberg-Hansen og uddyber:

“Det vil sige franske kager med for eksempel koldskål og rødgrød med fløde.”

På længere sigt er det meningen, at Britt Øberg-Hansen gerne vil samarbejde med en surdejsbager i butikken, men til at starte med vil man altså kun kunne få de helt særlige franske kager hos Konditorei.

“Man kommer til at kunne mærke den franske ballast, jeg har fået under mine to år hos Du Bonheur.

Det vil kunne ses i de teknikker, jeg bruger, og selvfølgelig i de kager jeg laver. Blandt andet eclairs, choux og mousse-kager med anglaisecreme,” siger Britt Øberg-Hansen.

Den præcise åbningsdato ligger endnu ikke helt fast, men Britt Øberg-Hansen lover, at hun er klar med de lækre, franske kager inden 1. december.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien