Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kongelig Hofleverandør åbner ny FANTASTISK butik: Masser af smagsprøver og giveaways

Af Christina Frederiksen

Det var en stor nyhed, da det i sommer kom frem, at en vaskeægte Kongelig Hofleverandør åbner stor butik i Odense.

Og nu kan MigogOdense fortælle, at det bliver på fredag klokken 11, at A.C. Perch’s Thehandel slår dørene op til sin nye, flotte forretning og tea room på Flakhaven.

Historien om A.C. Perch’s Thehandel begynder i København i 1835, hvor handlen med te blomstrede og den første butik åbnede under navnet ’A.C. Perch’s Thehandel’.

I 2002, den 16. april, i anledning af the butikkens 167-års fødselsdag og Dronningens 62-års fødselsdag, havde A.C. Perch’s Thehandel den store ære at blive udnævnt til Kongelig Hofleverandør.

I dag drives virksomheden af søskendeparret Stine Hincheldey Alwén og Christian Hincheldey, som er 7. generation i den gamle virksomhed.

A.C. Perch’s Thehandel importerer de bedste teer fra Sydøstasien, og kvalitet og service har været to af virksomhedens kerneværdier siden dag ét. Teen afvejes på originale messingvægte og blandes efter kundernes anvisning. 

A.C. Perch’s Thehandel har mere end 187 års erfaring i at udvælge kvalitets-teer, og sælger et bredt udvalg af kendte og specielle teer fra bl.a. Kina, Japan, Nepal, Indien og Sydafrika. I butikkerne og i webshoppen tilbydes mere end 150 forskellige teer, og det er naturligvis også muligt at sammensætte sin egen specielle og personlige teblanding.

Særlig H.C. Andersen-blanding

Til ære for H.C, Andersen, den berømte danske eventyrforfatter, har A.C. Perch også en Eventyr Blanding (en blanding af sort kinesisk te med en frisk smag af citrus og kvæde).

A.C. Perch’s Thehandel er ved at komme på plads på Flakhaven. Foto: PR

Udover løs te og tebreve tilbydes også et bredt udvalg af gaveæsker til særlige lejligheder og tilbehør til te.

I det nye tea room på Flakhaven kan man nyde en traditionel engelsk Afternoon tea med scones, kager og finger sandwich.  At nyde en kop te er en oplevelse, der stimulerer sjælen og samler tankerne, og I tesalonen fokuserer forretningen på at skabe et univers, der indbyder til indre ro og fordybelse.

Ønsker du at booke et bord hos A.C. Perchs, kan dette gøres lige her.

A.C. Perch’s Thehandel glæder sig til at byde alle velkommen i den nye tebutik- og tea room på Flakhaven i Odense. 

Hele det store udvalg af teer kan ligeledes købes online her.

Del artikel

Andre læser også