Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kort køretur fra Odense: Køb din egen ø for under 2 mio. kr.

Af Michael Qureshi

Okay, hvem har ikke altid drømt om at eje sin helt egen ø?

Hvad så med tre øer?

Den lille ø-gruppe Bastholmene mellem Årø og Bågø i Lillebælt, er nemlig sat til salg for en mindstepris på 1,5 millioner kroner.

Kører du ca. 40 minutter fra Odense, så rammer du Ebberup, hvor Jeppe Hansen har ejet Bastholmene siden 1976. Men nu er det snart slut.

Budrunde slutter sidst i januar

Han har sat øerne til salg, og det sker i en budrunde, der slutter 24. januar.

Prisen starter ved 1,5 mio. kr., men det er klart, at ingen ved, hvor det endelige bud reelt ligger, så man skal nok lidt over de 2 mio. kr. for at være sikker på at vinde.

“Det er min bedstefar, der har købt dem i 1933, og så fik jeg øerne foræret af min far, da jeg var en ung mand,” siger Jeppe Hansen til DR.

Svarer til syv fodboldbaner

I salgsopslaget lyder det, at øerne er to mindre og én stor ø ved navn Bastholm, der er cirka 3,5 hektar. Det svarer til syv fodboldbaner.

Der ligger en lille ubeboet jagthytte på en af øerne, men ellers bruges øerne primært af græssende dyr.

Stedet er godt til at gå på andejagt, og man har også sin egen strand om sommeren.

Men hvem siger, at du ikke kan bygge et gigantisk palæ på din helt egen ø?

Del artikel

Andre læser også