Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Korup Steakhouse har fået særlig ret på menukortet: “Ingen laver dem som os”

Af Christina Frederiksen

I Danmark har vi frikadellen.

I Tyrkiet har de “köfte”.

Og nu har de også den tyrkiske udgave af frikadellen i Korup.

Korup Steakhouse har nemlig fået den lækre spise, “köfte”, på menukortet, og selvom man kan få köfte andre steder, så lover Soner Altinok, at udgaven i Korup bare er lidt bedre.

“Det, der er specielt ved vores, er, at den er lavet fra bunden – og at vi tilsætter et specielt krydderi. De fleste andre steder kommer de som færdiglavede – men de bliver bare bedre, når man laver dem selv,” siger Soner Altinok, indehaver af Korup Steakhouse.

Helst ingen lam

Han erkender dog, at den köfte man kan få i Korup ikke er 100 procent identisk med dem, man får i Tyrkiet.

“Nej. Hvis de skulle laves som i Tyrkiet, skulle de være med lam. Men i Korup laver vi dem med okse og kalv. Mange danskere bryder sig nemlig ikke om lam,” siger Soner Altinok.

Man kan både få köfte som fyld i tyrkisk brød – eller som en selvstændig ret.

Og selvom köfte ikke har været på menukortet i lang tid hos Korup Steakhouse, regner Soner Altinok med, at den er kommet for at blive.

“Der er mange af dem, der har prøvet vores köfte, der kommer igen og prøver dem to og tre gange. Så når folk først bestiller dem, bliver de vilde med dem,” siger Soner Altinok.

Året ud er der en ekstra god grund til at kigge forbi Korup og prøve spisestedets tyrkiske frikadelle.

Her kan man nemlig bestille köfte som enten solo-spisende eller som familie til en yderst fordelagtig pris.

99 kroner koster det for en servering til én person, og 299 kroner for en menu til hele familien.

Vælger man en familieservering, får man et helt kilo köfte til deling.

“Det er billigt i disse dage, hvor alting ellers stiger i pris,” siger Soner Altinok.

Se mere om Korup Steakhouse her.

Del artikel

Andre læser også