MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det officielt: Kronprinsen løber med i Odense

Af Michael Qureshi
Arkivfoto fra 2018
Arkivfoto fra 2018

Om ganske få uger løber Royal Run af stablen.

Den 12. september 2021 bliver Odense værtsby for Royal Run for anden gang, og ligesom sidst bliver det Kronprinsen, som løber med her i byen.

Det bekræfter man nu i en video lagt op af Kongehuset på Royal Run’s Facebook-side.

• Kronprinsen løber One mile i Sønderborg

• Kronprinsessen løber 5 km i Aalborg

• Kronprinsen løber One mile i Odense

• Kronprinsen løber 10 km i København/Frederiksberg.

Når Royal Run til september vender tilbage, bliver det igen som en folkefest med masser af smil, bevægelse og fællesskab på tværs af aldersgrupper, landsdele og løbeform.

”Det glæder os usigeligt, at Royal Run igen kan blive den helt særlige folkefest, hvor mange tusinder samles omkring motion, highfives med Kronprinsen og uformelt samvær” siger Morten Mølholm Hansen, medlem af Royal Runs styregruppe og direktør i Danmarks Idrætsforbund.

Bliver en fantastisk begivenhed

Royal Run havde premiere i 2018 i forbindelse med Kronprinsens 50 års fødselsdag og blev med det samme et populært tilløbsstykke, som fik mange danskere op fra sofaen og ud i løbeskoene.

Derfor var det med stor ærgrelse, at løbet i 2020 måtte aflyses pga. corona – og i 2021 udsættes fra maj til september.

Næsten en tredjedel af deltagerne i Royal Run har ikke tidligere deltaget i et motionsløb. Blandt andet derfor er løbet en fantastisk begivenhed for Bevæg dig for livet og visionen om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation.

Tilmeldingen til Royal Run 2021 foregår via www.royalrun.dk

Se den nye video herunder

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien