MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kultaften med fuld musik: Oplev Pulp Fiction under åben himmel

Af Jens Erik Møller
Foto: Michael Kjërgaard.
Foto: Michael Kjërgaard.

I nogle film lægger man slet ikke mærke til musikken. Andre gange er den med til at skabe hele filmens univers. Og film af den kendte instruktør Quentin Tarantino tilhører absolut den sidste kategori.

Nu kan du opleve Tarantinos filmmusik live samt se “Pulp Fiction” – et af Tarantinos allerstørste mesterværker. Alt sammen under åben himmel.

Det sker på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik torsdag 30. august fra kl. 20.

Livekoncert med de største Tarantino-hits

Aftenen starter med en livekoncert med Tiptoe Bigband og gæstesolister, som fortolker nogle af de mest kendte sange fra Tarantinos filmunivers.

Eftersignet vælger Tarantino musikken til sine kommende film som det allerførste, også før manuskriptet ligger klar. Denne arbejdsmetode har resulteret i det ene mesterværk efter det andet, hvor musik og billedside går op i en højere enhed. Nogle af de mest ikoniske scener i Tarantinos film er uløseligt forbundet med et bestemt musiknummer, som efter Tarantinos brug har givet dem en helt ny status i musikhistorien.

Det gælder blandt andet one-hit-wonderet “Stuck In The Middle With You” fra 1972, som Tarantino brugte 20 år senere under Michael Madsens bestialske behandling af sit offer i den berømte ørescene i filmen “Reservoir Dogs”. Og det gælder ikke mindst Chuck Berrys “You Never Can Tell”, som gjorde John Travolta og Uma Thurmans dans i “Pulp Fiction” endnu mere ikonisk.

Tiptoe Bigbands store orkester har været på rov i musikken fra Tarantinos samlede værker, og vil denne aften fortolke nogle af hans musikalske højdepunkter i nye, spektakulære arrangementer.

Pulp Fiction open air

Efter koncerten med Tiptoe Bigband vises på storskærm filmklassikeren “Pulp Fiction” fra 1994 med John Travolta, Samuel L. Jackson og Uma Thurman i hovedrollerne.

Filmen er en af Tarantinos mest berømte film, og den var samtidig et comeback for skuespilleren John Travolta. Og har du ikke fået nok af Travolta efter denne aften, så kan du dagen efter opleve ham som Danny i diskoklassikeren “Grease”. Det sker, når der blændes op for en helt særlig sing-a-long visning af “Grease” – læs mere om det her.

Arrangementet er en del af Odense Film Festival, der finder sted 27. august til 2. september.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien