Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kulturministeriet: Forsøg med større koncerter kan være på vej

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Kulturminister Joy Mogensen vil bede regeringens ekspertgruppe for større arrangementer vurdere mulighederne for hen over sommeren at gennemføre visse yderligere forsøg med arrangementer på kulturområdet, fx koncerter, teaterforestillinger og lignende for et større publikum.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Skal drøftes politisk

Partierne bag rammeaftalen for genåbningen har aftalt, at ekspertgruppen i løbet af de kommende uger skal foretage en evaluering af de første trin i afholdelsen af større arrangementer.

Evalueringen skal medio juni, hvor de 50+-årige har fået første vaccinationsstik, drøftes med de politiske partier bag Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark fra 22. marts 2021.

Det er i den forbindelse, at ministeren vil bede ekspertgruppen om at se på muligheder for at gennemføre visse yderligere forsøg med arrangementer på kulturområdet, som fx testkoncerter og lignende storskalaforsøg.

“Vi er mange, der længes efter fællesskabet ved større arrangementer til livemusik og andre kulturbegivenheder. Vi er nu nået til et punkt, hvor store dele af samfundet er åbnet, og det giver mening at vurdere, om forsøg med arrangementer med større publikum kan give ny viden, der kan bane vejen for en fuld genåbning.

Derfor vil regeringen bede ekspertgruppen vurdere mulighederne for storskalaforsøg til sommer, når den evaluerer erfaringerne fra de første trin i genåbningen af større arrangementer i midten af juni.,” siger Kulturministeren.

På nuværende tidspunkt på biografer, teatre mv. have tilskuere i sektioner med 500 personer, hvis der siddes ned.

Indendørs kulturaktiviteter må have op til 2000 tilskuere.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.