MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunst på kendt Odense-hotel: Gå på opdagelse på hotelgangene

Af Jens Erik Møller
Foto: First Grand Hotel, Odense
Foto: First Grand Hotel, Odense

Normalt vil man nok indløse billet til et museum eller gå på galleri for at se kunst. De færreste vil nok tænke ”lad os tage på hotel”. Men det arbejder det gamle, hæderkronede First Hotel Grand i Odense på at ændre.

I samarbejde med Gæsteatelier Hollufgård og Fyns Grafiske Værksted inviterer hotellet odenseanerne indenfor til Kunst på Grand, hvor syv fynske kunstnere for øjeblikket viser deres arbejde frem i form af billeder og skulpturer.

“Grand skal ikke være et lukket sted. Det har aldrig været tanken, at det kun skulle være for de rejsende. Det skal også være for de lokale, som kan komme forbi og få en kop kaffe. Mange tror, at de ikke må komme ind, men det må de hjertens gerne,” fortæller direktør for First Hotel Grand i Odense, Lui Jensen, til MigogOdense.

For ifølge direktøren, så vil Grand Hotel gerne tilbage til det oprindelige og det autentiske Grand, hvor hotellet ikke blot er for de rejsende, men også et lokalt mødepunkt. Og det virker. For ifølge direktøren, er der stort set altid folk på besøg for at se kunsten.

Kunsten gør en forskel

Der ligger dog også en anden bagtanke bag, nemlig den, at man gerne vil gøre First Grand Hotel attraktivt for gæsterne.

“Vi er jo en virksomhed, som har behov for en vis tiltrækningskraft, og det har kunst og kultur. Vi har mange forretningsfolk blandt vores gæster, og de kommer ikke ud og ser lokal kunst. Det prøver vi så at trække ind på Grand, så de ser de lokale ting. For os gør kunsten en forskel, og det gør vores destination spændende,” siger Lui Jensen, og fortsætter:

“Det handler også om synergi. Professionelle kunstnere får mulighed for at få vist deres værker, vi får dynamiske vægge, og gæsterne får oplevelser – og måske køber de et kunstværk. Vi er glade for samarbejdet, som med en lille indsats fra os giver en stor effekt.”

Det er blandt andet dette værk, der for øjeblikket pryder væggene hos First Hotel Grand. Foto: First Hotel Grand.

Lokal, fynsk kunst

De syv kunstnere, som for øjeblikket udstiller deres værker på Grand, er Helga Benediktsdóttir, Hanne Marie Winkel, Indigo Richards, Erling Janum, Marianne Lindberg Jepsen, Elmar Mønster og Carsten Frederiksen, og deres værker kan ses frem til 30. september.

Derefter afløses værkerne af ny kunst, så der hele tiden er nye oplevelser for gæster såvel som ansatte på hotellet og odenseanere, der bare kommer forbi. Den nuværende udstilling er den tredje i rækken, og kunsten er kommet for at blive, fastslår Lui Jensen.

Og det er ganske gratis. Man behøver ikke være gæst på hotellet eller spise i restauranten for at nyde de opmod 100 kunstværker i hotellets lobby, på væggene og i korridorerne. Alle er velkomne, understreger Lui Jensen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien