Lækkert: Nyt italiensk spisested åbner i Odense

Tidligere på året kom det frem, at øl- og pinsastedet Gær skulle lukke.
Nu er der allerede godt nyt fra Gærs gamle lokaler i Nørregade 22.
Her åbner nemlig et nyt italiensk spisested ved navn Tatta Ristobar.
Ifølge restaurantens Facebookside kan du godt begynde at glæde dig:
“Vi glæder os til at annoncere åbningen af Tattà!
Her tager vi dig med på en unik smagrejse gennem Italien, hvor vi byder på langt mere en de klassiske retter.
Hvis du bare vil kigge forbi og sige hej, har vi også vin, sodavand og øl- perfekt til en afslappet stund i den ægte italienske stemning!
Vi ses snart!”
Derudover løfter Tatta Ristobar også sløret for menukortet:
“Vi har sammensat det med omtanke for at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige – en rejse gennem Italiens smage, både velkendte og overraskende.
Uanset om du foretrækker en nyfortolkning af den klassiske lasagne eller vil udforske den spændende Tortelli di Bresaola, har vi noget for enhver smag,” skriver Tatta Ristobar.”
Tatta RistoBar har netop haft første åbningsdag, så de er klar til at tage i mod gæster.