Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre drinks og fedt publikum: Men ny bar i Odense skal være hemmelig

Af Betina Vestergård Jepsen

Bag en hemmelig dør i en kælder sort som kul gemmer en ny Odense-bar sig.

Hele konceptet bag den nye bar er meget hemmelighedsfuldt, og for at komme ned i kælderen skal man endda bruge en kode, som skifter fra gang til gang.

Men MigogOdense har helt eksklusivt fået lov til at besøge den nye hemmelige bar og fået lidt informationer om den. Vi kan desværre ikke afsløre endnu, hvor i byen den gemmer sig. Det er nemlig fortsat en hemmelighed.

Et helt unikt koncept

“Den hemmelige bar er meget speciel, og der er jo nærmest ingen steder i hele landet, som har det samme. Det eneste, man kan sammenligne det lidt med, er baren Gedulgt i Aarhus, som ligger gemt væk i en baggård. Her er det noget, som folk bevæger sig efter, fordi de har et fedt koncept, og det er også vores tanker med Odenses nye bar,” siger en af folkene bag.

For det mere modne publikum

Den intime bar består af to hyggelige rum i ægte kælderstemning, og i et af rummene står baren, som vil servere lækre drinks til gæsterne. I alt er der plads til cirka 50 personer, og baren henvender sig som udgangspunkt til det mere modne publikum over 25 år.

Er man en af de heldige udvalgte, kan man få sin egen stamkop. Hvordan, man gør sig fortjent til denne, siger folkene bag ikke mere om.

Den hemmelige bar åbner snart

Det er endnu ikke helt klart, hvornår Odenses nye bar præcist åbner, men det er inden for den nærmeste fremtid:

“Vi håber på at kunne åbne i maj, men det kan også være, vi allerede kan åbne i april. Vi kommer dog ikke til at markedsføre det helt vildt eller holde nogen stor åbningsfest. Til at starte med bliver det meget hemmelighedsfuldt. Man skal vide, baren er her, og vi vil gerne have spredt budskabet fra mund til mund og via ens netværk,” siger en af folkene bag baren.

Til at starte med regner de kun med at have åbent om lørdagen.

Del artikel

Andre læser også