Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis kaffe og smagsprøver: Her åbner Lagkagehuset ny butik i Odense

Af Simone Vestergaard
Grønningen 2018, Lagkagehuset
Grønningen 2018, Lagkagehuset

På tirsdag d. 23. oktober inviteres odenseanerne til stor åbningsfest, når Lagkagehuset udvider med endnu butik i Odense.

Deres fjerde butik i Odense åbner kæden i den gamle Cinemaxx bygning på Vestre Stationsvej.

Lagkagehuset er blevet Danmarks førende bagerkæde med et lækkert udvalg af kager og bagværk, og denne bliver deres 80. butik i rækken.

Det er godt gået, når man tænker på, at det er blot 10 år siden, at Lagkagehuset åbnede for første gang.

På nuværende tidspunkt ligger der butikker i Dalum, på Mågebakken og i Vestergade.

Den nye butik på Vestre Stationsvej bliver hermed den fjerde i rækken i Odense.

“Vi er vilde med Odense, og odenseanerne synes at dele vores passion for godt bagværk, sprøde salater, sandwich med masser af smag, den gode kop kaffe og selvfølgelig søde sager.

Vi ligger ganske rigtigt allerede i Vestergade i Odense, i Dalum og sammen med MENY på Mågebakken.

Men vi syntes også, at den centrale del af Odense ved Banegården og Kongensgade, og den vestlige del af Odense, skal have kortere vej til et besøg i Lagkagehuset,” fortæller Butikschef, Sandra Grundtvig Christoffersen, til MigogOdense.

Hun tilføjer;

“Vi åbner ganske rigtigt der, hvor den gamle Cinemaxx bygning lå, og vi glæder os til at blive en del af den nye historie og planerne for den del af byen, som i disse år gennemgår store forandringer.”

Grønningen 2018, Lagkagehuset

En passion til godt bagværk

Det var Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, der i sin tid fik ideen til at starte kageforretningen på baggrund af en stor passion for at udbrede kendskabet til godt bagværk.

Den passion deler Lagkagehuset i den grad med odenseanere – og fynboer i det hele taget, hvor kærligheden til det gode bagværk ikke er til at tage fejl af.

At dedikere en hel dag til brunsvigeren siger vist alt.

“Lagkagehuset er den lokale bager – lige meget hvor i landet vi ligger.

Vores sortiment varierer nemlig efter de traditioner, der er i de enkelte landsdele – og derfor er brunsvigeren selvfølgelig også en fast del vores sortiment på Fyn.” fortæller Sandra.

Morgenboller og gratis kaffe

Der er mange gode grunde til at kigge forbi Lagkagehuset på Vestre Stationsvej i næste uge.

På åbningsdagen tirsdag d. 23. oktober serveres der nemlig gratis kaffe, andre varme drikke og masser af smagsprøver hele dagen.

Inde i butikken kan man deltage i konkurrencen om en stor festlig lagkage, og i ugerne efter åbningen vil der løbende være gode tilbud til de kage- og brødglade sjæle.

Stemningsbilleder, Lagkagehuset


“På åbningsdagen tirsdag d. 23. oktober serverer vi en gratis kop kaffe til alle, som besøger os i Lagkagehuset på Vestre Stationsvej.

Her vil der være mulighed for at vinde en lagkage til 15 personer, nyde godt af vores åbningstilbud og så vil vi selvfølgelig fylde hylderne godt op med vores sortiment af brød, kager og salater til frokosten.” afslutter Sandra.

Lagkagehuset smugstarter dog allerede åbningsfesten med morgenboller og chokorug, allerede fra i morgen tidlig.

Programmet er som følger:

Fredag d. 19. oktober
– Der deles friskbagte morgenboller ud til virksomheder i nabolaget

Lørdag d. 20. oktober
– Der deles friskbagte morgenboller rundt til de nye naboer ved Vestre Stationsvej
– Der uddeles chokorug og kaffe ud i Odense ved Vesterport

Mandag d. 22. oktober
– Der deles chokorug ud til udvalgte skoler i byen: Odense Katedralskole i Jernbanegade 34, Sct. Knuds Gymnasium på Læssøegade 154, Thornbjerg Gymnasium på Skærmhatten 15 og Social & sundhedsskolen på Vester Stationsvej 8.

Åbningstilbud fra d. 23. oktober – 05. november:
– Køb en valgfri sandwich eller salat – og få en gratis flaske vand med 50 kr.
– Tre valgfri muffins (vælg mellem chokolade, blåbær & banan) 40 kr.
– Skærekage (gulerods, chokolade og banan) og valgfrit brød 60 kr.
– Valgfri stang (wiener eller kanel) 40 kr.

Du kan læse mere om åbningsfesten her.

Del artikel

Andre læser også