Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt på kagehylderne hos Lagkagehuset: Lancerer ny version af citronmånen

Af Line Ingwar Karlsen

Den kommende uge bliver lidt anderledes, for det er nemlig der, hvor de fleste butikker i Odense får lov at genåbne.

Og som om det ikke var nok, så lancerer Lagkagehuset nu også hele to nye kager på onsdag d. 3. marts.

Det er med andre ord ikke en helt ordinær uge, vi går i møde.

Lyserødt kys 

Den første af de to nye kager hedder ’Bedstemors Kys’, og det er Lagkagehusets variation over kageklassikeren Bedstefars Skæg.

En saftig sandkage bagt med skovens let syrlige bær, toppet med sød, Italiensk marengs og drysset generøst med frysetørret solbær og hindbær.

Det siges, at Bedstefars Skæg fik sit navn, fordi man uundgåeligt får et lille hvidt overskæg, når man bider i kagen.

Vi kan ikke afvise, at bedstemor giver et lille rødt kys, når du tager en bid af Lagkagehusets nye kage.

Nyfortolkning af klassiker

Man skal ikke lave om på noget der allerede fungerer godt. Og citronmånen er som bekendt en af de mest elskede kager i kongeriget.

Derfor er det også en meget respektfuld fortolkning af citronmånen, som Lagkagehuset har kastet sig ud i.

Her er tale om en saftig sandkage bagt med citron- og passionssaft.

På toppen er syrlig passionsglasur drysset med flormelis og pyntet med flager af hvid chokolade og frysetørret passionsfrugt.

Vi ved i hvert fald godt nu, hvad vi skal pifte næste uge op med.

Del artikel

Andre læser også