MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Landets sjoveste vejnavne: Odense har et med på listen

Af Redaktionen

De fleste af os bor på Lærkevej, Vestergade eller måske Øster Allé.

Helt almindelige vejnavne, som ikke gør det store væsen ud af sig – og som de færreste vil studse over, når du giver din adresse ud.

Men rundt omkring i landet ligger der også gader og stræder – opkaldt efter kropsdele, genstande og sågar tidsaldre – som skiller sig ud fra mængden og giver anledning til at trække på smilebåndet.

Det skriver boligvisningssitet Boliga.dk, der har fundet nogle af de sjoveste adresser, du kan erhverve dig for øjeblikket.

Odense nævnes også på listen, hvor der blevet plads til forbavsende mange huse i Flaskehalsen.

Røverbanken i Vissenbjerg

Ikke langt fra Odense kan du lige nu købe et hus på en helt særlig adresse.

Man behøver ikke at være bankrøver for at bo her.

Selvom det måske ikke helt er det vejnavnet Røverbanken i Vissenbjerg på Fyn betyder – men nærmere en banke (red. bakke) for røvere – så er det stadig en af de mere specielle navne.

Lige nu kan du købe en 146 kvadratmeter stor villa for 795.000 kroner på adressen Røverbanken 1 i Vissenbjerg.

Her er andre gode bud på landets sjoveste vejnavne.

Øreringene 26 i Ebeltoft

Om det er af perler eller diamanter melder historien ikke noget om, men i sommerhusområdet Gåsehage udenfor Ebeltoft kan du bo på Øreringene.

For eksempel i det gule sommerhus her, som har 57 kvadratmeter bolig tæt på vand og skov og er udbudt til salg for 1.295.000 kroner.

Sutskoen 9 i Hemmet

Ternede, lavet af uld eller med kaninører. Sutsko kommer i mange former og ved Hemmet Strand i Vestjylland, kan du altså købe et sommerhus netop på Sutskoen.

Sommerhuset koster 555.000 kroner og har fire værelser, det viser oplysninger fra Boliga.dk.

  • I Allinge kan du bo på den Genvej, som mange af os taler om at skyde, når vi er på farten.
  • Selvom det nok ikke helt er tilfældet, så kan du have illusionen af at slippe for naboer på Naboløs i København.
  • Haveredskabet eller den uheldige personage; Spaden i Taastrup er en adresse man husker.
  • I Hedehusene kan du rejse mange tusinde år tilbage i tiden og bosætte dig i Bronzealderen.
  • På Læsø kan du slå dig ned og købe et hus på Knæet.
  • Aladdinvej i Gistrup er måske det bedste sted i landet at spotte et flyvende tæppe.
  • I Roskilde kan du sige til venner og fjender, at du bor på Toppen.
  • Føl dig som John Travolta i Saturday Night Fever på Diskovej i Fredericia.
  • I Aarhus kan du bo – ikke under, men over jorden – i Graven.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien