Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Landskendt kok: Lancerer ny klasse-burger for McDonald’s

Af Christina Frederiksen

Så kan du snart sætte tænderne i en ny Michelin-burger fra McDonald’s.

De kan nemlig præsentere den næste stjernekok, som får deres helt egen burger fra ‘den gyldne måge’.

Denne gang er det indehaveren af Bistro Boheme og den officielle kok for det danske herrelandshold i fodbold, Per Thøstesen, der har kreeret sit bud på en Homestyle.

Kendt landsholdskok

Vi har tidligere set Michelin-burgere fra Paul Cunningham, Henrik Jyrk og Jonathan Berntsen.

Nu er endnu en kendt Michelin-kok fra København på spil.

Per Thøstesen – indehaver af Bistro Boheme og kok for det danske herrelandshold i fodbold – er kendt for at trylle maksimal smag ud af klassiske ingredienser.

Og hvor de seneste burgere i McDonald’s række af samarbejder med gourmetkokke har været med nye og overraskende ingredienser, så er Per Thøstesen ikke overraskende gået mere klassisk til værk, og serverer nu sit bud på en Homestyle; Homestyle Smokey Cheese.

“Jeg elsker en klassisk burger. Og skal jeg endelig have en burger, så skal det selvfølgelig være en burger med ost og bacon.

Så sådan en har jeg udviklet mit bedste bud på,” siger Per Thøstesen.

Burgeren består af den velkendte, saftige bøf der bruges i alle Homestyleburgerne. Dertil kommer to slags ost, en smelteost med cheddar og en skive modnet, røget ost.

Per Thøstesen har desuden udviklet en røget chipotlemayo, som sammen med en salsa og et krydderimix – og bacon naturligvis – resulterer i en karakterfuld burger.

“Jeg var nok en af de første herhjemme, der virkelig brugte chipotle i mit køkken.

Jeg elsker den røgede smag, og selvom det måske er gået lidt af mode, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville bruge dens milde, røgede chilismag som et af lagene af røg i min burger.

Sammen med den røgede ost, synes jeg faktisk, at jeg nu kan servere en rigtig god burger for de mange gæster hos McDonald’s,” siger Per Thøstesen.

Burgeren vil være tilgængelig på landets McDonald’s-restauranter fra tirsdag den 21. juni.

Del artikel

Andre læser også