Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lars Løkke krydser fingre: Tour de France skal forbi Odense

Af Michael Qureshi
Foto: PR Tour de France
Foto: PR Tour de France

Søndag kører Chris Froome ind i Paris som vinder af Tour de France 2017.

Og måske kommer Froome og resten af feltet i verdens største cykelløb en dag til at køre igennem Odense.

Det er i hvert fald en del af den plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen forleden præsenterede for løbsdirektør Christian Prudhomme under et besøg i Frankrig.

Lars Løkke Rasmussen besøgte officielt den franske præsident Emmanuel Macron, hvor han blandt andet overværede en etape af Tour de France.

Vil være vært for en Grand Depart

Danmark ønsker at være vært for starten af Tour de France ved den såkaldte Grand Depart i 2019, 2020 eller 2021.

Tidligere har Tour de France blandt andet haft start i England, men hvis man vælger Danmark, så bliver det første gang, at løbet startes så langt væk fra Frankrig.

Odense er også en vigtig del af planerne for etaperne, som Danmark har budt ind med.

“Det er perfekt, at vi mødes i forbindelse med Tour de France, så jeg igen kan slå et slag for, at Danmark bliver vært for Tour-starten. Danmark er en stor cykelnation, og det vil give genlyd i verden, hvis tourfeltet krydser Storebæltsbroen, kører gennem Odense og forbi Jellingstenen.

Kan brande Danmark for hele verden

Touren er verdens tredjestørste sportsbegivenhed, som millioner af mennesker ser, så det vil brande Danmark på en måde, som meget få begivenheder kan,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i en officiel udtalelse.

Han tilføjer;

“Danmark er godt klædt på til at være vært for Tour-starten. Vi har før arrangeret et verdensmesterskab og haft Giro de Italia på dansk jord. Men det er vigtigt, at vi løbende markerer os som et oplagt valg.”

Del artikel

Andre læser også