MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Disco-lys og klatring: Kom til Late Night Bouldering i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Boulders
Foto: Boulders

Bouldering er en sportsgren, der er steget i popularitet over årene.

Til bouldering klatrer man på store sten eller en lav klatrevæg, og man kommer oftes ikke højere end 4-5 meter op.

Dermed er det en aktivitet, som de fleste kan prøve – selv hvis man har højdeskræk.

Hos Boulders i Odense skal der være plads til alle – fra nybegyndere til de erfarne – og de sætter en stor ære i at skabe gode fællesskaber.

Som et led i dette afholder de nu Late Night Bouldering fredag den 19. august fra kl. 20.00, der er et festlige take på en fredag aften; bare i en klatrehal.

“Bouldering handler lige så meget om fællesskab som det handler om at klatre. Vi skaber et forum der er festligt og loose med økobajer og drinks på køl og en hal fyldt med rare mennesker,” skriver Boulders om arrangementet på Facebook.

Varer indtil midnat

Når arrangementet starter kl. 20.00, tændes disco-lysene og musik.

Der laves også en særlig Late Night bane, der udfordrer på en sjov og usædvanlig måde.

Arrangementet varer helt til midnat, så der er mange timers klatring, fællesskab og god musik i vente.

Er du allerede medlem af Boulders, er det gratis at deltage, og ellers betaler du den normale entré på 120 kroner.

Hvad: Late Night Bouldering
Hvor: Boulders, Wichmandsgade 11, 5000 Odense
Hvornår: Fredag den 19. august, kl. 20.00-00.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien