MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Papmaché-reglen: Latterkramper i Odense Teater

Af Morten Givskud
Foto: Emilia Therese Odense Teater 2024
Foto: Emilia Therese Odense Teater 2024

Jeg havde faktisk ikke de helt store forventninger og må indrømme, at jeg nok med en smule skepsis trådte ind ad døren til Odense Teater et par dage efter premieren på deres dramatisering af Hella Joofs “Papmaché-reglen”. 

I teatrets beskrivelse af forestillingen, præsenteres “Papmaché-reglen” som en kærlig og hjertevarm hyldest til livet med alle dets op- og nedture.

Det lover rablende og sjove bud på, hvordan vi kan tackle livets hårde realiteter.

På trods af disse lovende ord, var jeg lidt skeptisk over for, om den kunne indfri dette – men det korte svar er:

Ja, det kan den!

“Papmaché-reglen” er et bombardement af skøre ord og finurlige karakterer, og handlingen er et respektfuldt, om end provokerende, angreb på alle de gode råd og uskrevne regler, vi alle støder på i vores liv.

Så tak til Joof for at give os tanker og refleksioner omkring de små skøre hverdagsoplevelser og minde os om, at der også er grund til at fascineres af de små ting i livet.

En af aftenens højdepunkter var scenen mellem Claus Riis Østergaard og Anders Gjellerup Koch.

Sidstnævnte spiller Martyren, der nødvendigvis må påtage sig de ofte vigtige og voldsomt krævende opgaver, som ingen andre vil.

Martyren er personen som ofte trækker opmærksomheden over på den lidelse, vedkommende selv føler sig tvunget igennem. I “Papmaché-reglen” påtager Martyren sig, hvad nogle vil mene er en ligegyldig, men for personen selv voldsomt vigtig opgave:

At bage en kage til næste møde i børnenes forældreråd.

Scenen udspillede sig bag en simpel køkkenbords-kulisse, men med Anders Gjellerup Kochs fantastiske præstation blev salen omdannet til en forsamling af latterkrampende publikummer.

Hele ensemblet fylder scenerummet flot i Kamilla Bach Mortensens iscenesættelse, for hvor er de bare dygtige allesammen, og det lover godt for den kommende generation af skuespillere med det talent blandt de unge.

Særligt Anders Skov Madsens fantastiske behandling af de forskellige roller imponerede, og han var lige fra det kæphestridende italiensk pizzabud, til rollen som en letpåklædt håndklædedroppende ægtemand med klassiske testosteronbetingede ugerninger, en ren fryd for publikummet.

Denne forestilling blev en glædelig overraskelse, med en humoristisk beriget fællesoplevelse i bagagen, en faktor, der er brug for mere end nogensinde før, for når vi griner sammen med andre, kan latteren nedbryde grænser og barrierer. 

Jeg ser frem til at opleve mere af den slags på Odense Teater.

Del artikel

Andre læser også