ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk julelysshow lukker og slukker: Og det er IKKE på grund af el-regningen

Af Christina Frederiksen

I 14 år har René Andersen hver jul dekoreret sin families hus med et helt vanvittigt lysshow.

Det er blevet kendt som Beldringejulelys, og i de forgangne år har folk holdt i kø ude på vejen for at overvære det spektakulære lysshow med tilhørende musik.

Men julen 2022 bliver den sidste med de 66.000 julelys, der gør indtil nu har gjort december til noget helt særligt på Lufthavnvej 71.

Og det er ikke på grund af el-regningen, at han trækker stikket, forsikrer René Andersen.

Jeg har kunnet bruge mellem 40 og 60 timer at lave en 3 minutters melodi, der passer til lysshowet. Det er sådan nogle nørdeting, der tager tid.

René Andersen, Beldringejulelys

“Nej, det er simpelthen, fordi det tager for meget tid. Nu har jeg lavet det her i 14 år. Børnene, der delvis er flyttet hjemme fra, har hjulpet mig med at sætte det op og tage det ned, og på et eller andet tidspunkt skal jeg jo stoppe,” siger René Andersen, der til daglig arbejder som elektriker.

Han har altså helt styr på strømmen. Og han har også helt styr på, hvad det koster ham at holde det vilde julelysshow kørende op til jul. Og det er faktisk ikke ret meget.

“Vi bor jo på landet, så vores hus kører 100 procent på strøm. Den dag, strømmen ryger, bliver her koldt,” siger han grinende og tilføjer:

“Det strøm, jeg bruger på julelysene, er under to procent af det samlede forbrug i huset på et år.”

Men hvad det ikke koster i strøm, koster det til gengæld i tid. Allerede om sommeren går René Andersen i gang med at forberede julens lysshow.

Julelysene kan ses mellem fire og fem timer hver dag i december, og en del af oplevelsen er den musikalske side. Her kan man som publikum lytte med på en radiofrekvens i sin bil, hvor man kan høre et nøje tilrettelagt musikspor.

Foto: Beldringejulelys
Foto: Beldringejulelys

Nøje tilrettelagt musikspor

Flere af årene har det blandt andet være med De Nattergales “Støvledans”.

“Jeg har kunnet bruge mellem 40 og 60 timer at lave en 3 minutters melodi, der passer til lysshowet. Det er sådan nogle nørdeting, der tager tid. Og så har jeg brugt tid på at rette nogle små ting, som der sikkert ikke er nogen, der bemærker. Men jeg bemærker det,” siger René Andersen og griner.

Efter denne jul er det dog slut. Men skulle man sidde og ærgrer sig over, at der ikke længere skal være julelys i Bedringe, så har man mulighed for at overtage det spektakulære lysshow.

René Andersen har nemlig sat hele molevitten til salg til den nette sum af 48.000 kroner.

“Hvis man har mod på at købe det, er man selvfølgelig velkommen til at komme herud og se, hvordan det bliver sat op og taget ned. Og jeg giver også gerne en hjælpende hånd,” siger René Andersen.

Hvis ikke julelysene bliver solgt som en samlet pakke, vil de fra 1. marts kunne købes i mindre pakker.

Se mere om Beldringejulelys her.

Hvad: Beldringejulelys kører en sidste sæson

Hvor: Lufthavnsvej 71, 5270 Odense N

Hvornår: 27. november-27. december, søndag-torsdag kl. 17-21, fredag-lørdag kl. 17-22

Del artikel

Andre læser også