Legendarisk sted: Lørups Vinstue fejrer 83 års fødselsdag med et brag
83 fornemme år.
Det er en hel livsalder, som det legendariske Odense værtshus Lørups Vinstue har eksisteret. Derfor skal det naturligvis fejres med en stor fest, når Lørups fylder 83 år.
Fødselsdagen markeres på fredag med en stor fest med live-musik, fællesspisning samt masser at hælde i ganen.
I en pressemeddelelse skriver Lørups Vinstue;
“Fredag d. 5. juli holder hele Odenses yndlingsværtshus fødselsdag, og i den anledning inviterer vi jer alle til en skøn dag med lækker mad, fællessangsindbydende musik og kolde øl og vine.”
Hyggeligt program for fødselsdagen
Der er også lagt et stærkt program for dagen, og der kommer ikke til at mangle noget.
Her er fredagens program
Kl 16: En repræsentant fra vores leverandør Hans Just A/S vil sætte gang i smagsløgene med en lækker velkomst-aperitif.
Kl 17 til 22: Livemusik til at sætte feststemningen med bl.a. Mikkel Ollerup Tomsen, Henrik Skovgaard Hansen, Chapsticks, Kristian Hansen og Claus Stougaard Petersen.
Kl 18 til 20: Fællesspisning med lækker mad serveret fra Klosterkroen.
Kl 23: Vi rykker festen indenfor og fortsætter, så længe vores bevilling tillader.
Hvad: Fødselsdagsfest for Lørups Vinstue
Hvor: Claus Bergs Gade 5
Hvornår: Fredag d. 5. juli fra klokken 16.00
Billetten koster 175 kr og inkluderer en fadøl/sodavand/glas vin til maden
Man kan købe en billet i baren.