Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter corona-aflysning: Nu spiller Lenny Kravitz ENDELIG på Tinderbox

Af Christina Frederiksen

Det amerikanske rockikon, Lenny Kravitz, er tilbage på plakaten og har et spritnyt album med i bagagen, når han gæster Tusindårsskoven til sommer.

I kølvandet på forrige uges annoncering af de første 13 navne (heriblandt David Guetta og MORTEN i fællesprojektet Future Rave, canadiske Avril Lavigne og danske Suspekt) løfter Tinderbox nemlig sløret for endnu en international sværvægter i form af amerikanske Lenny Kravitz.

Lenny Kravitz blev tidligere offentliggjort til at spille på 2020-versionen af festivalen, der som bekendt efterfølgende blev aflyst på grund af corona-pandemien.

“Vi har kæmpet for at få Lenny Kravitz tilbage på plakaten, så vi kan give vores publikum det brag af en rockkoncert, vi synes de fortjener,” udtaler festivaldirektør Brian Nielsen og fortsætter:

“Kravitz er en af de mest inspirerende artister, når det kommer til vor tids store rockstjerner, og vi glæder os helt enormt til at se, hvilken magi der kan opstå, når han indtager Tusindårsskoven til sommer.”

Den New York-fødte sanger, sangskriver, producer, forfatter, skuespiller og designer står bag megahits som ”American Woman”, ”Are You Gonna Go My Way”, ”Fly Away” og ”It Ain’t Over Till It’s Over” og udgav sit første album, Let Love Rule, i 1989.

Det er siden blevet til i alt 11 studiealbums, og i foråret 2024 føjes endnu et til rækken, når den nyligt-annoncerede plade, Blue Electric Light, udkommer til marts.

Indtil videre har han luftet den eksplosive single ”TK421” som en smagsprøve på, hvad der bliver Kravitz’ første album siden 2018.

Lenny Kravitz har gennem sin mere end tre år2er lange karriere vundet hele fire GRAMMY Awards, solgt 40 millioner plader verden over og er blevet et globalt ikon på tværs af både musik, kunst og kultur generelt.

Billetsalget er i gang

Oven på et historisk godt early-bird-salg er de resterende partoutbilletter til Tinderbox i salg på Tinderbox.dk.

Festivalen gør opmærksom på, at Ticketmaster er den eneste officielle udbyder af festivalens billetter.

Det foreløbige program til Tinderbox 2024 er:

Avril Lavigne (CAN)

Bathsheba

Benjamin Hav & Familien

David GueDa & MORTEN present Future Rave (FR/DK)

Dimitri Vegas & Like Mike (GR)

Guldimund

Jonah Blacksmith Kaizers Orchestra (NO)

Kind Mod Kind

Lenny Kravitz (US)

Nicky Romero (NL)

Pil

Suspekt

Tina Dickow

Del artikel

Andre læser også