To kørt på hospitalet: Letbanetog i sammenstød med bil
Der er her til aften sket et uheld mellem letbanen og en bil.
I krydset mellem Ørbækvej og Stærmosegårdsvej er letbanen og en personbil stødt ind i hinanden.
Det har medført, at letbanetoget er blevet afsporet og at to personer er blevet kørt på hospitalet.
Til Fyens.dk siger vagtchef med Fyns Politi Milan Seyfabad:
“Umiddelbart er der ingen alvorlig personskade, men to personer er kørt til tjek på hospitalet.”
Hvordan uheldet skete er der ikke helt klarhed over, men det er politiet i gang med at undersøge.
Først skal de dog have det afsporede letbanetog tilbage på sporet.