Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lige afsløret: Seks af landets bedste comedy-navne kommer til Odense

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: PR
Foto: PR

De har netop været rundt i landet og spillet for fuldt hus alle vegne.

Nu bliver fjerde omgang af Comedy Ball Room en realitet.

Det er netop blevet meldt ud, og Odense er igen med på turnéen.

Du skal godt nok have tålmodighed, da det først er i oktober 2024.

Men ikke desto mindre kan du allerede nu krydse datoen.

Fredag d. 25. oktober kommer seks af landets bedste komikere i Odeon i Odense.

Nikolaj Stokholm, Mark le Fêvre, r8Dio (Brian Lykke og Kasper Nielsen), Victor Lander og Ane Høgsberg drager ud i landet med Comedy BALLROOM 4.

Comedy er fedt. Comedy BALLROOM4 er seksdobbelt op på fedt.

Indtager scenen samme aften

Mens årets Comedy BALLROOM3 stadig tordner derudaf på landets store scener, er holdet bag konceptet stolt af at kunne annoncere næste års line-up.

En skøn blanding af standuppens helt store navne. Her får du standup og satire i overflod.

Seks komikere i topform indtager scenen, og konceptet er som altid: Hver komiker har en lille halv time.

Som en eksamen man gerne vil op til fordi man kan sit kram og gerne vil blære sig.

En eksamen, der ansporer komikerne til at levere deres ypperste.

Og som med de foregående års udsolgte shows kan vi godt garantere, at det bliver ypperligt.

Du går med garanti hjem fra showet med krampe i lattermusklerne efter at have været udsat for underholdning fra øverste hylde af den danske comedyscene.

De seks stjerner kræver næppe yderligere introduktion. Comedy BALLROOM 2024 bliver med garanti en lige så stor succes som i år.

Oplev de seks komikere i efteråret 2024 i nogle af landets allerstørste koncertsale.

Showdatoer september/oktober 2024

Lørdag 14.09.24 KULTURCENTER SKIVE

Fredag 20.09.24 MUSIKHUSET AARHUS

Lørdag 21.09.24 MUSIKHUSET ESBJERG

Fredag 27.09.24 VEJLE MUSIKTEATER

Lørdag 28.09.24 MCH HERNING KONGRESCENTER

Fredag 25.10.24 AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

Lørdag 26.10.24 ODEON, ODENSE

Billetter kan købes fra 01/10/2023 på ticketmaster.dk eller hos koncertsalene.

Del artikel

Andre læser også