Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Renovering starter i januar: Lillebæltsbro lukkes i otte måneder

Af Simone Vestergaard
Herregårdsruten går også gennem Middelfart. Her kan man stoppe og tage en tur med Bridgewalking i den gamle Lillebæltsbro.
Herregårdsruten går også gennem Middelfart. Her kan man stoppe og tage en tur med Bridgewalking i den gamle Lillebæltsbro.

Tidsplanen for renoveringen af Gl. Lillebæltsbro holder, og det betyder, at det afsluttes i 2019.

Det meddeler Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Renoveringsperioden starter tirsdag den 29. januar klokken 20.00 og fortsætter i 35 uger frem til og med tirsdag den 1. oktober 2019.

Renoveringen indebærer blandt andet et kompliceret arbejde med udskiftning af kantbjælke og brodækket.

Renoveringen er nødvendig for fremtidig færdsel

Vejdirektoratet oplyser, at Gl. Lillebæltsbro, ligesom sidste år, vil være spærret for biltrafik i hele renoveringsperioden, mens fællesstien til fodgængere, cyklister og knallert 45 ikke bliver berørt.

Det vil også fortsat være muligt for erhvervsliv med langsomtkørende køretøjer at blive eskorteret over Ny Lillebæltsbro hver dag på samme betingelser som hidtil.

“Vi ved godt, at spærringen på 35 uger er lang tid, og vi er klar over de samfundsmæssige gener for trafikanter, naboer og erhvervsliv, mens broen er spærret. Det beklager vi.

Jeg kan forsikre, at vi i vores planlægningsarbejde har gjort alt, hvad vi kan, for at spærringen er blevet så kort som overhovedet muligt.

Det handler dog om, at renoveringen er helt nødvendig for at garantere færdslen på broen i mange år fremover,” siger Vejdirektoratets projektleder, Janie Winther Ipsen.

Afkorter den planlagte periode

Planen om, at Gl. Lillebæltsbro kun skulle have været spærret i 20 uger i 2019 holdt ikke, grundet en strømulykke på broen samt manglende mulighed for støjende natarbejde i 2018.

Det resulterede i, at kun cirka halvdelen af det planlagte arbejde for 2018 blev nået.

Derfor var der udsigt til en længere renoveringsperiode på over 40 uger i 2019 med risiko for også at måtte tage 2020 i brug.

Men grundet optimering af arbejdsprocesserne hedder tidsplanen nu “kun” 35 uger, hvorefter broen igen åbner for biltrafik.

“Desværre har det ikke været muligt at afkorte perioden yderligere, da det er meget kompliceret og tidskrævende arbejde, vi skal udføre.

Vi mangler dels at udskifte kantbjælken ind mod banelegemet, hvor der er meget begrænset plads at arbejde på, dels at udskifte betonen og belægning på halvdelen af brodækket, som først skal fræses op.

De to arbejdsopgaver kommer til at foregå parallelt,” siger Janie Winther Ipsen.

Entreprenøren vil som udgangspunkt arbejde på broen alle ugens dage i tidsrummet mellem kl. 7 og 22.

“Den resterende renovering af broen kommer beklageligvis også til at støje, men vores entreprenør forsøger at tage hensyn ved så vidt muligt at begrænse de støjende arbejder i aftentimerne,” afslutter Janie Winther Ipsen.

Del artikel

Andre læser også