Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Løs mysteriet og slip ud: Fire nye unikke Escape Rooms åbner i Odense

Banner_1_060220-1-1024x683
Foto: LOCKED

Escape Rooms er blevet et stort hit i hele Danmark, og flere og flere får øjnene op for den perfekte kombination af spænding, overraskelser og samarbejde, som oplevelsen giver.

Og nu har vi godt nyt til alle jer, som elsker at løse gåder, finde skjulte ledetråde og tænke kreativt.

LOCKED Escape Rooms har netop overtaget hele 450 kvadratmeter på Kongensgade 66-68 her i Odense i nabobygningen til Restaurant Flammen.

De næste fire måneder skal de omdanne de mange kvadratmeter til hele fire forskellige Escape Rooms, der efter planen skal åbne i september.

“Vi har længe gerne villet åbne i Odense, og vi har faktisk set på mange forskellige lejemål de seneste 14 måneder, og nu  gik beliggenhed, størrelsen og stemning i lokalerne op i en højere enhed,” fortæller Martin Høeg fra LOCKED til MigogAalborg.

Foto: LOCKED

En helt unik spændingsoplevelse

LOCKED er i forvejen etableret i Herning, Holstebro, Kolding og Randers, og nu glæder de sig til snart at kunne byde fynboerne ind i deres helt specielle univers.

“Et LOCKED ROOM er en 60 minutters spændingsoplevelse.

Hos os kan der vælges mellem forskellige temaer, f.eks. “Kidnapped” hvor man skal undslippe sin kidnapper eller “Crime Scene” hvor man skal opklare en mordsag. Fælles for oplevelserne er at logisk tænkning og samarbejde er nøglen til succes,” forklarer Martin.

Der findes efterhånden en del Escape Rooms i Danmark, men LOCKED vil skille sig ud på markedet på flere områder.

“Vi VIL være Danmarks bedste Escape Room udbyder og helt konkret betyder det f.eks., at vores Escape Rooms ikke bare består at ét, men derimod minimum tre rum.

Endvidere har vi 100% fokus på helhedsoplevelsen, hvilket bl.a. betyder, at vi investerer massivt i de rette lokaler med det helt rette LOCKED-stemning.

Lokalerne vi har fundet i Odense er helt unikke og vil være med til at sætte vores gæster i den helt rette stemning allerede i det de træder ind af døren,” siger Martin.

Hvad: LOCKED Escape Rooms åbner i Odense
Hvor: Kongensgade 66-68
Hvornår: September (forventet)

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.