Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svøm for en god sag: Lokal svømmehal samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: H2Odense
Foto: H2Odense

H2Odense og Fishing for Life er gået sammen om at afholde Danmarks første svømme-event til fordel for “Kræft er ikke for børn”.

Det afholdes lørdag den 12. marts 2022 og formålet er både at samle ind kampagnen og samtidig kombinere børn og unges glæde ved vandaktiviteter med indsamlingen.

Dagen vil desuden være grobund for at styrke dialogen om svære emner som kræft mellem familier og i foreningsklubber, skriver den lokale svømmeklub på deres hjemmeside.

Vandaktiviteter og madboder

Klubben understreger, at dagen er for alle – både på tværs af alder og uafhængigt om man har kendskab til eller medlemskab hos dem.

Der er fri entré, men de forbeholder sig retten til at indskærpe antal for dagen eller indføre tilmeldingskrav såfremt tilstrømningen af interesserede overstiger svømmehallens kapacitet. 

Arrangementet foregår mellem kl. 12.00-18.00 i Odense Universitets Svømmehal og indbyder til løbende vandaktiviteter, madboder og auktioner.

I løbet af dagen leveres livemusik fra John Mogensen Jam (som spiller numre fra den folkekære John Mogensen) og GB – Groovy Business, som spiller op med kendte numre fra både ind- og udland. 

Læs mere her.

Hvad: Svøm for en god sag
Hvor: Odense Universitets Svømmehal
Hvornår: 12. marts 2022

Del artikel

Andre læser også