Lokalpolitiker har fået corona: Nu skal hele Odense Byråd testes

Byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Abdinoor Adam Hassan, er blevet testet positiv for corona, da han deltog i byrådsmødet i Odense Byråd sidste onsdag.
Det skriver Fyens.dk
Det anbefales nu, at samtlige byrådsmedlemmer lader sig teste, og så skal to byrådsmedlemmer, som har været i nærkontakt med Abdinoor Adam Hassan gå i selvisolation og testes to gange, som proceduren lyder.
“Selv om jeg har passet på, er jeg i kontakt med mange mennesker, så jeg havde på fornemmelsen, at jeg på et eller andet tidspunkt ville blive smittet. Jeg har det helt fint, men er selvfølgelig i isolation de kommende dage”, siger Abdinoor Adam Hassan til Fyens.dk.
Ud over at være byrådsmedlem er Abidnoor også jobrådgiver i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og afdelingsformand i Egeparken i Vollsmose, hvor han bor.