Kalder alle børn: Lokomotivmester Busse har brug for din hjælp

Danmarks Jernbanemuseum er klar med en ny og spændende aktivitet til de yngste.
“Lokomotivmester Busses VidenSKAB” hedder den.
Her skal man løse jernbanegåder med Lokomotivmester Busse.
Lokomotivmester Busse er ansvarlig for, at alt på museet kører som smurt.
Men af og til står han over for jernbanegåder, som han ikke kan løse alene, og her har han brug for din hjælp.
De yngste gæster på Danmarks Jernbanemuseum får altså til opgave at hjælpe Busse med at løse de gåder, han støder på, når han arbejder på museet.
I denne første udgave af “Lokomotivmester Busses VidenSKAB” vil børnene hjælpe Busse med at afgive korrekte jernbanesignaler, så der ikke går noget galt.
“Lokomotivmester Busses VidenSKAB” kan opleves 12., 19. og 26. november klokken 10.30 eller kl. 13.00
Deltagelse: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig her.