MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fynbo vandt 3,5 mio. i Lotto: Overraskede kone med særlig gave

Af Stine Kjølby Christensen

En mand fra det fynske vidste med det samme, hvad han skulle bruge penge på, da han for nyligt vandt 3,5 millioner i Lotto, og det var ikke på sig selv:

”Jeg skal ikke have et Rolex, en tatovering og en Harley. I første omgang,” lyder det fra den glade fynbo, som i stedet, som det første, tænkte på sin hustru:

”Da vi blev gift, fik hun en almindelig vielsesring.

En diamantring, men så kiggede hun på en anden og byttede derfor.

Men siden har hun flere gange sagt, at hun ærgrede sig over, at hun havde byttet den væk – så jeg tog ned for at købe den til hende igen,” fortæller Lotto-vinderen, som derudover ikke har tænkt sig at bruge pengene på materielle ting.

”Gevinsten giver os luft i dagligdagen, men vi vil ikke bruge pengene på materialistiske ting. Nu vil vi jagte oplevelser. Det kan jeg nemlig godt lide,” fortæller manden, som regner med, at hele familien skal ud på nogle rejser.

En tur til Gardasøen

Det bliver dog ikke hvilke som helst rejser.

”Jeg spurgte min søn, hvor han helst ville rejse hen, og han sagde, at han gerne vil til Bora Bora. Det er en sindssyg ø, hvor det koster over 80.000 at komme til,” fortæller manden med et grin. Det er dog tilsyneladende ikke det rejsemål, der står først på listen.

”Og ellers ville han gerne til Hawaii eller Italien. Så jeg tror bare, vi tager til Gardasøen, ” siger manden med et stort grin, som antyder, at der nok kan blive tale om en mellemting mellem den helt dyre luksusrejse og den skrabede charter-tur.

Manden har i øvrigt endnu ikke fået hele gevinsten udbetalt. Der går altid nogle uger, når der er tale om så store beløb, så han har stadig noget at glæde sig til.

”Man siger jo, at forventningens glæde er den største… Men 3,5 millioner? Nej, det kan godt være, at det udligner sig her,” siger han.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien