Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Genialt julekoncept: Spis tapas mens du ser Love Actually i biffen

Af Christina Frederiksen

Der findes julefilm, og så findes der juleklassikere.

Og Love Actually må siges at være i den sidste kategori.

For mange er det gået hen og blevet en fast tradition, at den stjernespækkede engelske film skal ses ikke kun én men gerne flere gange til jul.

Og til alle dem, der bare ikke kan få nok af Love Actually, er Nordisk Film Biografer klar med et helt genialt event.

20. december klokken 19 er de nemlig klar med Tapas og Film, og denne dag betyder det, at du kan nyde en lækker omgang tapas i biografen, mens der bliver vist Love Actually på det store lærred.

“Vi serverer en lækker tapasanretning og et glas vin, øl eller sodavand i salen, som nydes under visningen af juleklassikeren Love Actually.

Vi sørger for den rette romantiske julestemning, så tag din partner, kæreste eller en du holder af med og oplev biografen på en helt anden måde,” lyder det fra Nordisk Film Biografer.

Aldrig set den før? Intet problem!

Og hvis du skulle høre til én af de få, der endnu ikke har set Love Actually, eller måske bare ikke lige kan huske, hvad den handler om, så kommer her et lille resumé. 

“Filmen omhandler den søde juletid i London.

Alle steder skaber kærligheden kaos. Den nyvalgte premiereminister, det kiksede sandwichbud, forfatteren med hjertesorger og den udbrændte rockstjerne – alle er de ramt af kærligheden på godt og ondt,” står der i teksten fra Nordisk Film Biografer.

Så hvad enten du har set Love Actually 15 gange før, eller du stadig har første gang til gode, så er Tapas og Film-eventet i Nordisk Film Biografen i Banegårdcentret lige noget for dig!

Book din billet her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler