Luca Kjerrumgaard skifter: Nyt nummer til angriberen

Luca Kjerrumgaard, Tom Trybull og Nicolas Bürgy har til den kommende sæson fået nye trøjenumre, og første gang, du har mulighed for at se dem i aktion, er til aftenens træningskamp.
I en lille uges tid har OB nu været i gang med opstarten til den kommende sæson i 3F Superligaen, og fredag kl. 17.00 gælder det opstartens første træningskamp, som bliver spillet i Ådalen. Her kommer Esbjerg fB på besøg, og der er gratis adgang til kampen.
Hvis du vælger at nyde sommersolen i Ådalen denne fredag aften, så skal du ikke længere kigge efter nummer 7, 17 og 25, hvis du forsøger at spotte Tom Trybull, Luca Kjerrumgaard og Nicolas Bürgy.
De tre superligaspillere har nemlig fået nye numre på trøjen.
I den kommende sæson spille de i disse numre:
Nicolas Bürgy nummer 5
Luca Kjerrumgaard nummer 9
Tom Trybull nummer 19
Kampen i aften starter som skrevet kl. 17.00, og den spilles på Bane 1 i Ådalen. Der er gratis adgang til kampen, og det vil naturligvis både være muligt at købe mad og drikke i Ådalen.