Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget er startet: Luminis er et gigantisk lysshow på Egeskov

Af Michael Qureshi

Det er efterhånden en fast tradition op til jul.

Sidste år faldt den i december, mens den i år er rykket lidt tidligere til november.

I år afvikles Egeskovs gigantiske lysshow fredag d. 23. november samt lørdag d. 24. november.

At dømme ud fra interessen på Facebook, så skal man ude i god tid med billetterne.

Over 19.000 har markeret sig deltager eller interesseret.

LUMINIS – Smukt lys på Egeskov er en sanselig oplevelse af havens rum, tilsat smukt og anderledes lys og lyd til den ellers så mørke have.

De høje hække og træer, som omkranser haverne, oplyses og skaber et unik rum for den magi, som du kun kan opleve til LUMINIS.

Havens træer og elementer er dekoreret med motion-grafik, lys og kunst.

Turen i haven er ca. 2 km lang, og man skal beregne mindst 1 – 2 timer.


Alfer er temaet i år

Temaet i år er alfer med inspiration fra det eventyrlige dukkehus Titanias Palads som er udstillet på slottet i Egeskovs sæson.

Titanias Palads er hjem for alfedronning Titania og hendes 7 alfebørn og består i alt dens pragt af 3000 unikke objekter som f.eks. håndskåret møbler, håndmalet miniaturebilleder og håndskrevne bøger i miniformater.

Til LUMINIS flytter alfernes verden ud i haven.

Liveshows med dans

For at skabe den rette stemning får Egeskov i år hjælp af 40 studerende på Oure Performing Art, som vil gøre haven til en dramatisk kulisse og optræde som alfedronning Titania, hendes børn og hof.

Alferne vil spille musik, optræde og danse i haven og herved skabe en magisk stemning.

De små forestillinger bliver skabt af performance-eleverne ud fra fri fantasi, med reference til historien om Titanias Palads og Shakespears teaterstykke ”En skærsommernatsdrøm” samt Lewis Carolls ”Alice i eventyrland”.

På samme tid er den kunstneriske idé en hyldest til balletdanseren Nini Theilade.

Praktiske informationer

LUMINIS er en social oplevelse som er oplagt at dele med hinanden.

På Spisetorvet kan der købes af mad, kaffe, gløgg og æbleskiver m.m.

Entre: Voksne 70 kr. Børn (4-12 år) 30 kr.
Fællesbillet Egeskov Julemarked / Luminis den 24.11. Voksen 120 kr. / barn 50 kr.
Bemærk at julemarkedet lukker kl. 16.30 og Luminis starter kl. 17.30. Gæster med kombibillet kan opholde sig på Spisetorvet i pausen.

Del artikel

Andre læser også