Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste chance: Oplev den vilde lysfestival på Egeskov Slot

Af Michael Qureshi

Normalt kender vi til den store lysfestival på Egeskov om efteråret.

LUMINIS er en sanselig kunstnerisk lysoplevelse, som finder sted på en rute til forskellige haverum på Egeskov.

Denne gang kan man opleve det i vinterferien, hvor havens gæsterne skal ud på en ca. 2 km lang gåtur i vintermørket, hvor de undervejs møder smukt og anderledes lys- og lydinstallationer, fra en lang række internationale kunstnere.

Den store lysfestival er nu et par dage inde i begivenheden, og det kan hurtigt opsummeres som en kæmpe succes. Men den kører fortsat nogle dage endnu helt frem til på søndag d. 20. februar.

Turen starter ved haveindgang og fører publikum via voldgraven mod cafehaven, omkring Dahliahaven og Fuchsiahaven, og via skovens yderste grænse til Renæssancehaven, omkring forbi Den Engelske Have og slutter ved det store veteranbilmuseum.

Man kommer på en magisk opdagelsesrejse mellem de høje hækker til forskellige haverum, som skaber de unikke rammer for det smukke lys på Egeskov.

Undervejs bliver de mødt af magiske og smukke lysoplevelser samt et ca. 6 min. show på slottets facade.

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense

LUMINIS bliver bragt til live af koreografiske værker af Alessandro Sousa Pereira med elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, som optræder i og om omkring de forskellige lysværker.

Samarbejdet mellem Egeskov og balletskolen er med til at give erfaring for eleverne, som har været involveret i hele processen fra idé til valg af performance, musik, og scenekunst og til afvikling foran publikum.

Balletten tager forbehold for dårligt vejr og kan ikke optræde ved voldsom regn og vind af sikkerhedsmæssige årsager.

Prøve en rigtig is skøjtebane

Er du dygtig som en rigtig skøjteprinsesse eller skal du prøve dig frem, som ”Bambi på glatis”? Uanset hvad, så er det bare sjovt at løbe på is skøjter, specielt i mørket med det smukkeste lys. Skøjtebane: 50 kr. inkl. skøjteleje.

LUMINIS bliver til i tæt samarbejde med hollandske Robert ten Caten fra Lumen In Art, der skaber lyseventen ”Light Castle Festivals”, som finder sted på slotte i hele Europa. Værkerne skabes ud fra et bæredygtigt perspektiv. www.lumeninart.com

Sted: Egeskov, Egeskov gade 18, 5772 Kværndrup
Dato: 11. – 20. februar 2022 kl. 17.30 – 21.30
Pris: Voksen 140 kr. Børn 4-12 år 70 kr.

Det anbefales, at du køber din billet online, da der er begrænset antal billetter.

Del artikel

Andre læser også