Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Må vente lidt endnu: Danmarks største fitnesskæde åbner ikke mandag

Af Michael Qureshi

Lørdag kom en nyhed, mange har ventet længe på.

Landets fitnesscentre må genåbne allerede fra i morgen mandag d. 8. juni.

Men man må alligevel væbne sig lidt med tålmodighed, hvis man havde håbet på at ramme løbebåndet, eller få fingrene i et par håndvægte igen allerede i morgen.

Landets største fitnesskæde Fitness World meddeler i en pressemeddelse søndag eftermiddag, at de ikke åbner mandag.

Mangler stadig at få tilsendt retningslinjer

For selv om der er grønt lys fra myndighederne, så har man endnu ikke udsendt gældende retningslinjer til fitnesscentre. Så man kender ikke de specifikke krav for en genåbning.

“Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen, men afventer de endelige retningslinjer,” lyder det fra direktør i Fitness World, Lars Frødstrup.

Han fortsætter;

“Vi har sammen med brancheorganisationen DFHO (Dansk Fitness og Helse red.) opstillet en række forholdsregler og retningslinjer for en sikker genåbning. Fokus er at passe på hinanden ved at vise hensyn, holde afstand og sikre en god hygiejne,” forklarer direktøren.

Træningscentre i Odense afventer

I Odense afventer også både svømmehaller samt træningscentre, hvilke forholdsregler de skal rette sig efter for at genåbne.

Hos Repeat Odense lyder det på deres Facebook;

“Hvor er det dog dejligt at kunne skrive til Jer at vi snart åbner igen.

Vi afventer stadig de endelige retningslinjer fra myndighederne i forhold til åbningen, men én ting tør vi godt love – vi åbner så hurtigt vi overhovedet kan.”

Samme melding lyder også fra flere helt lokale træningscentre i Odense-området på deres Facebook-sider. Så man må vente bare lige lidt endnu.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.