Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad og cocktails forenes: mmoks frister Odense med cocktail-aften

Af Betina Vestergård Jepsen
Cocktailmeister hos mmoks, Rasmus Brinck.
Cocktailmeister hos mmoks, Rasmus Brinck.

Fredag d. 3 november kan du komme til cocktail-aften på den populære restaurant mmoks i Kongensgade, og der er lagt op til en festlig aften med god mad og lækre drinks.

Arrangementet starter kl. 18.00, hvor du bliver modtaget med snacks og en velkomstcocktail i form af klassikeren French 75, hvor basen er en rigtig favorit til festen – champagne.

Fireretters menu

Hos mmoks er der ingen regler, og de leger gerne med utraditionelle udskæringer og udfordrende sammensætninger.

Til cocktail-aftenen har køkkenchef Mads Friis Nielsen sørget for en lækker fireretters menu, og i stedet for øl eller vin ledsages den af en cocktail-menu på i alt seks forskellige cocktails, der komplementerer maden.

Menuen består af:

  • Østers med syltet kål, kapers, yoghurt og peberrod.
  • Stegt kyllingelår med sauce på kyllingeskrog og brunet smør
  • Grillede nyretapper med BBQ, løg og portvinssauce
  • Græskar med havtorn og is på ristede græskarkerner

 

Græskar med havtorn og is på ristede græskarkerner.

Cocktails som du ikke har smagt dem før

“Cocktail-menuen tager udgangspunkt i det klassiske, men som mange ved, elsker vi at give tingene et skævt tvist, og vores cocktails denne aften bliver ingen undtagelse,” siger Rasmus Brinck, der er cocktailmeister hos mmoks.

Rasmus fortæller her, hvilke cocktails gæsterne kan se frem til:

“Til første ret serverer vi en cocktail, som folk med garanti aldrig har set før. I cocktailen indgår valle, pastis og æggehvide, som tilsammen giver en smag, der er helt sin egen.

Til den anden ret ret har vores køkkenchef Mads brygget en gæret rabarbersaft, der kommer i spil sammen med en lagret tequila.

De grillede nyretapper serveres sammen med en kombination af whisky sour og en glemt klassiker – portvinsflip. Igen er der tale om en cocktail, hvor folk kommer lidt på usikker grund. Blommevin, whisky og æggeblomme vil være de dominerende smage.

Vi afslutter middagen i det lette og søde hjørne. Smagsløgene er ved at være mætte, så her bliver sødme og friskhed det overskyggende. Desserten ledsages af en cocktail, hvor passion, citron og vanilje er nøgleordene.

En god middag bør afrundes med en kop kaffe eller te, og i aftenens anledning byder vi naturligvis på en cocktail med kaffe, rom og fløde.”

Foretrækker du en sober aften, tilbyder mmoks også alkoholfrie alternativer.

Det koster 795 kr. pr. person at deltage.

Vil du med?

Hvis du godt kunne tænke dig at komme med til cocktail-aftenen på mmoks den 3. november kl. 18, kan du bestille bord via deres online bookingsystem eller på telefon 28 26 29 23.

Det er muligt at bestille bord til cocktailaftenen helt frem til kl. 17 på selve dagen.

mmoks
Kongensgade 65
5000 Odense C

Del artikel

Andre læser også