Madanmeldelse af Restaurant HOS: Der leveres høj klasse i Kongensgade

I starten af året åbnede Michelle Bøgelund Hemme og Jakob Spolum dørene op til deres nye restaurant – Restaurant HOS.

Konceptet lyder på frokostrestaurant med smørrebrød af høj kvalitet.

Siden åbningen har der været travlt i restauranten med masser af gæster og en topplacering på DinnerBooking.com er det også blevet til.

Derudover er den nyåbnede restaurant pre-nomineret til landets bedste smørrebrød, hvilket er en fantastisk bedrift blot to måneder efter åbning.

Der er ikke kun gæsterne, som har været glade for restauranten, også anmeldere har været tilfredse.

Det er blevet til flere rosende ord til Hemme og Spolum, så derfor satte vi os for at få testet stedet af.

Selvom Restaurant HOS hovedsagelig er en frokostrestaurant, så er der også aftenserveringer fredag og lørdag – og det var lige netop sådan en, vi kastede ud i.

Aftenmenu uden smørrebrød

Vælger du at komme om aftenen, så er smørrebrødet skiftet ud med en fastsat menu på 4 serveringer eller ala carte, hvor du selv kan vælge, hvis du foretrækker det.

Vi vælger at gå med den faste aftenmenu, men vi får dog lov til at skifte en af forretterne ud med en anden, så vi kan prøve lidt ekstra forskelligt.

Menuen består to forskellige snacks, som serveres på en gang. En forret, en hovedret og en dessert.

Som tilvalg kan du få vinmenu. Det er også muligt selv at plukke fra deres vinkort, som byder på hovedsageligt franske vine.

Udover at kortet har et fornuftigt udvalg, så er priserne også rimelige. Du kan virkelig få en fornuftig flaske vin uden at få tømt lommerne.

Snacks og bobler

Vi starter løjerne med et glas bobler, som går vældig fint til de to snacks, der serveres.

Den første snack er sesamchips med estragoncreme. Chipsene er dejligt fluffy og knasende, nærmest rischipsagtige.

De har en god smag af sesam, og når de dyppes i cremen, så fungerer det virkelig godt.

Den anden snack er en vaffel med coppa (skinke) og revet havgus (ost). Vafler er populære, og er en ret, mange gode restauranter har på menukortet i øjeblikket.

Det gør mig absolut intet, for disse vafler er virkelig velsmagende – omend en smule svære at spise med fingrene, fandt min medspiser knapt så elegant ud af.

Jeg har i stedet fundet bestikket frem, og er en kende mere raffineret, da jeg nyder min vaffel med velbehag og rent tøj.

Fornemme forretter

Som nævnt har vi valgt at udskifte en af forretterne med noget andet – og det viser sig at være et fortræffeligt valg.

Forretten i menuen er marinerede kammuslinger. En virkelig delikat ret med en tilpas størrelse, gode sprøde elementer og hvor smagene bare harmonerer godt.

Især røgen fra muslingefløden kan noget sammen med de syrlige, syltede agurker.

Den anden forret, altså den vi selv har valgt til, er stenbiderrogn med rygeost – intet mindre end en genial ret!

Jeg har det med stenbiderrogn som med asparges; de er i sæson i så kort en periode, at det handler om at gafle til sig, mens tid er.

Vi får også lidt vin til, og den heldige vinder er en fransk Sauvignon Blanc. Ikke den vildeste Sauvignon Blanc jeg har fået, men den er bestemt værd at drikke.

Vinen har en god afstemt syre, og med sine frugtrige noter går den hånd i hånd med forretterne.

Begge forretter sidder altså lige i skabet. Og så er det også fedt at opleve, at alt på tallerkenerne har sin berettigelse. Der er ikke noget overflødigt eller i en forkert mængde. Begge retter er smukt anrettet og afstemt.

Hvor er min steakkniv?

Hovedretten er grillet okse, og det kan tydeligt duftes i hele restauranten, da den ryger på grillen.

Jeg sidder forventningsfuldt og venter, mens den liflige duft svøber om mig.

Og mine forventninger bliver indfriet, da retten bliver serveret, og jeg sætter tænderne i kødet.

Grillsmagen i det møre oksekød går godt med hvidløg og ramsløg, og ingen af delene tager heldigvis over.

Selleripuréen dertil er lind og silkeglat og får fint modspil af de lidt bitre forårsløg, som har bid i sig.

Ligesom med forretterne er smage, konsistens og mængde detaljeret afstemt. MEN! Selvom kødet er mørt, så vil det alt andet lige være nemmere at skære det over med en form for steakkniv.

Kødet er nemlig ikke smørblødt, så med en almindelig kniv får jeg mast og hevet mere i kødet, end hvad godt er.

I glasset kommer der igen noget fransk. Vi er ude i en Saint-Emilion, som går rigtig fint til kødet. Meget klassisk og godt valg til retten.

Det er svært indtil videre at sætte fingre på smagene, vinen eller servicen for den sags skyld. Jeg savner lidt en lidt skarpere kniv, men det er så lille en ting, at jeg hurtigt kommer mig over det – alt andet spiller jo.

To desserter – bare fordi

Den udvalgte dessert på den faste menu er en chokoladedessert. På dessertkortet er dog også en andet ret, som vi vælger at teste af – dog til deling.

Man plejer at sige at en dårlig dessert kan ødelægge et restaurantbesøg, fordi det er det sidste du får og kan huske.

Jeg er derfor lidt tilbageholdende, da min medspiser foreslår at dele en omgang øllebrød.

Chokoladedesserten lyder dog superlækker, så med udsigten til noget, som helt sikkert er godt, kommer “deledesserten på bordet først.

Det er en lidt opgraderet øllebrød med vaniljeis og hvid chokolade. Retten er overraskende velsmagende. Den er dog også ret tung, så jeg er glad for, at vi deler den.

Med en tømt tallerken øllebrød kommer chokoladedesserten som punktum for menuen.

Baseret på kvalitetschokolade fra Valrhona er retten både flot at se på, men endnu mere lækker at dykke ned i.

Det smager af chokolade, og i flere lag.

Som ægte chokoladefan kan jeg kun elske sådan en dessert. Desserten er tung, men smagen fra hybenrose giver et godt knæk og tilføjer noget syre til den bitre chokolade.

Jeg er mæt og tilfreds.

Kaffe og sødt … og kokkens te

Ja, jeg er mæt, men det skal da ikke afholde mig fra at tage en kop kaffe og lidt sødt dertil.

Min medspiser har dog mere lyst til te og forhører sig om restaurantens udvalg.

Det består pt. af sort og grøn te, så da min medspiser nævner, at hun foretrækker urtete, går den venlige tjener på jagt.

Hun kommer kort tid efter tilbage og har fremtryllet et fad med nogle forskellige slags te, hun har fundet på chefens kontor.

Vi håber ikke, hun fik ballade over at sælge ud af den private tebøtte, for det er altså god service!

HOS fortjener ROS

Der er virkelig meget, der spiller for Hemme og Spolum.

Erfaringen fra andre restaurationer ses tydeligt i alt, hvad der leveres.

Servicen, viden og ikke mindst smagene er til stede, og det hele til en pris som er svær at være utilfreds med.

For 700 kr. får du fire serveringer og fire glas vin, og selvom du godt kan finde lignende koncepter lidt billigere i Odense, så er kvaliteten hos Restaurant HOS prisen værd.

De har fundet et godt leje midt imellem Odenses top gourmetrestauranter og bistroerne, som også kører 3-4 retters menuer.

Slutteligt skal det nævnes, at på den aften, hvor vi besøger restauranten, er der afbud i køkkenet.

Der er hentet forstærkning i form af en dygtig kokkeelev fra Pasfall. Så selv med et udfordret køkken kan der leveres en nærmest fejlfri aften. Det er ret godt gået.

Jeg bliver tit spurgt om anbefalinger til restauranter, og nu er der endnu en restaurant jeg kan føje til listen. Jeg kommer helt klart igen hos HOS.

Hvad: Restaurant HOS
Hvor: Kongensgade 65
Web: https://restauranthos.dk/