Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Bland selv konceptet fra SushiMania er et hit i Odense

Af Daniel Sløk Nielsen
Enormt farverigt og indbydende.
Enormt farverigt og indbydende.

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense. De anmelder bl.a. mad for MigogOdense.

Somme tider skal aftensmaden gå hurtigt, og selvom jeg egentlig prøver at undgå take away, så er jeg bare nogle gange nødt til at gøre en undtagelse.

Når så SushiMania praler af at være Danmarks hurtigste take away, er det jo meget passende at afprøve den påstand.

Det kæmpe skilt er ikke til at overse.

Du har måske før stødt på SushiMania rundt omkring i landet. Bl.a. har man kunnet besøge dem hos Arkaden Food Market, men nu holder de til i Jernbanegade.

Lokalerne i Arkaden var simpelthen for små, og nu kan de boltre sig på hele 19 gange mere plads i de nye, lyse lokaler.

SushiMania Odense slog dørene op tilbage i november og dermed til butik nr. 22 i Danmark.

Enormt farverigt og indbydende.

 

De nye lokaler er som nævnt meget lyse og indbydende, og øjnene drages med det samme mod den store glasmontre i butikken.

Montren er fyldt med frisk sushi i alverdens farver. Ved siden af finder man et siddeområde til de gæster, som gerne vil spise der.

Desuden er der også ved vinduet ud mod gaden nogle højstole, hvor man også kan sidde.

Indretningen er enkel.

Bæredygtighed og bekæmpelse af madspild

En af de ting, som SushiMania gerne vil slå et slag for, er råvarer af høj kvalitet og fokus på bæredygtighed.

Derfor bruger de kun de råvarer på markedet, som er fanget eller opdrættet under de bedst mulige forhold.

Som så mange andre restauratører prøver SushiMania også at bekæmpe madspild.

Derfor kan du hver aften inden lukketid score din sushi en del billigere end normalt. Boxe til en værdi af 200 kr. sælges til 100 kr. – Det er god stil.

App til lynhurtig bestilling

En del af SushiManias koncept er deres app. De har lavet en app, så du nemt og hurtigt kan bestille din sushi og afhente den.

Du kan selvfølgelig også ringe eller bare komme ind i butikken og vælge dine stykker der.

SushiManias app er faktisk ret nem at bruge. Du installerer, vælger det du vil bestille, indtaster dine oplysninger og afgiver din ordre, og så er det bare ind og hente sagerne.

Du er ikke mange tryk væk fra din aftensmad.

Det prøvede vi

SushiMania har rigtig mange forskellige slags sushi og også et par varme retter.

Efter at have set på de mange forskellige typer sushi i butikken, vender jeg hjemad med to store papirsposer på cyklen, og nærmest hele sortimentet.

De varme retter afprøves først, eftersom de jo hurtigt bliver kolde.

Både Gyoza med kylling og nobashirejer glider godt ned, og med de hjemmelavede dips til fungerer det godt.

Lækre ting fra frituren. Med henholdsvis chilimayo og Sushimanias egen sovs.

 

Efter de varme retter er det tid til sushi, og med knap 72 stykker i poserne har vi lidt at vælge imellem. Lad mig sige det kort – jeg gik IKKE sulten i seng!

Selvom det er take away, må det gerne se lidt pænt ud derhjemme.

 

Top 5 favoritterne

Vi kommer ikke uden om, at der klart er nogle favoritter imellem de mange slags sushi, der blev afprøvet. Her er Gastromands top 5 (ikke i nogen særlig orden):

  1. Nigiri, Lynstegt laks
  2. Kaburimaki, Laks dragon
  3. Kaburimaki, Avocado tempura
  4. Futomaki, Alaska
  5. Kaburimaki, Tempura royal

Især den lynstegte laks har en god smag med et snært af røg og grill.

Skal du ha’ bland-selv sushi?

Ja du skal! konceptet med at man kan vælge 2 stykker af en slags og 2 stykker af en anden slags fungerer rigtig godt og sikrer også, at du kan prøve noget forskelligt og finde dine egne favoritter.

Det er lidt som når man skal have fredagsslik i det lokale supermarked eller slikbutikken – her står du også og vælger og vrager mellem alt muligt forskelligt – det her er nok bare en del sundere.

Odenses sushiscene er helt sikkert blevet en vigtig spiller rigere med et stærkt koncept på bland selv delen.

Del artikel

Andre læser også