Madanmeldelse: Det “nye” Kongens Have rammer godt på kvalitet og priser

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense. De anmelder bl.a. mad for MigogOdense.

Fornylig genåbnede Cafe og Restaurant Kongens Have med tre nye ejere. Nøglerne blev udleveret i juli, og indtil nu har man haft travlt med at få stedet køreklar – både med indretningen og også menukortet.

Målet har været at skabe et sted med rimelige priser uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Stedet er opdelt i en cafe i stueetagen og en restaurant på førstesalen. Menukortet i cafeen er fyldt med mange typiske retter, som man finder på en cafe såsom sandwich, salater, burger, snacks osv..

I restauranten har de gjort det meget nemt at være gæst. Der er én menu med tre serveringer med mulighed for dessert og/eller ostebræt til at slutte af på.

Menuen i restauranten er så ny, at den faktisk ikke var på deres hjemmeside, da jeg bookede bord – og med nye ejere, personale og menu skulle det naturligvis blive spændende at se, om det hele fungerede.

Ankomst

Vi ankommer omkring 5 minutter forsinket, men bliver mødt med et smil og henvist til vores bord. Restauranten har vel plads til omkring 30 personer, men den er ikke fyldt denne dag.

Vi har allerede set deres nye menu på hjemmesiden, men bruger alligevel et par minutter på lige at kigge i menukortet.

Konceptet er enkelt: Du får 3 serveringer bestående af snacks, forret og en hovedret. Alt sammen for 295 kr. – en ganske fornuftig pris. Vil man supplere med et glas cava eller vinmenu, er dette også muligt.

Derudover er der mulighed for en dessert, en gang ost eller kaffe og sødt. Så man farer bestemt ikke vild i menukortet.

Udover selve menuen er der også et mindre udvalg af vine, og udvalget er sådan set ganske fint, hvis man hellere vil have en flaske vin end en vinmenu. Priserne er også meget normale.

Snacks

Nå, men vi skal jo i gang, så vi bestiller et glas cava, som til 65 kr. er ganske godt. Vi får vækket smagsløgene og er nu klar til første servering – nemlig snacks, som vi får serveret to forskellige slags af.

Den ene er sprødt, puffet kyllingeskind med en purløgsdip, som virker meget sourcream n’ onion-agtig. Man skulle tro, at køkkenet kendte min kærlighed til kyllingeskind, for det er ret populært hos mig.

Den tilhørende dip er frisk og smager godt sammen med “kyllingechipsene”. Den anden snack er en slags spinatvaffel med tomatrelish, seranoskinke, dehydreret tomat og revet gruyere.

Der er dejlig smæk på smagen, og jeg kunne sagtens have spist mig mæt i snacks alene.

Køkkenet lægger altså godt ud.

Forretten

Vi hopper fra snacks videre til næste servering – forretten, eller måske rettere sagt forretterne i flertal.

Inden vi får anden servering, kommer der dog lidt brød på bordet. Det er nogle foccaciamuffins med tilhørende rørt, brunet smør. Igen rammer vi noget lidt simpelt, men det brunede smør får mig helt til at smelte indeni.

Jeg er kæmpefan af brunet smør, som med sine noter af nødder, karamel og masser af fedme kan løfte selv en kedelig pastaret. Mens vi sidder og hygger med brødet går anden servering rigtig i gang.

Vi får en græskarsuppe, ceviche af kulmule og en tomatsalat. Retterne ser fine ud, men inden jeg overhovedet går i gang med at smage, sidder jeg og undrer mig lidt over sammenhængen, som jeg overhovedet ikke kan finde.

Nuvel, måske er det bare mig, så jeg kaster mig ud i det. Jeg starter med suppen, da det er den eneste lune ret. Både smag og konsistens er god, og kernerne giver en fin crunch til suppen.

Suppen er desuden fint krydret og bringer associationer til det asiatiske køkken. Den tilhørende riesling fra vinmenuen går fint til suppen også. Jeg hopper fra suppen hen til fisken. Der er ikke så meget i skålen, men det gør heller ikke noget.

Smagene er sarte og meget delikate. Der er crunch i form af ristede hasselnødder, og fisken serveres med en muslingesauce skilt med en dildolie. Der er meget citrus og dild til stede, og det klæder retten.

Nu er det så her, at jeg igen også undres lidt – jeg kan simpelthen ikke se sammenhængen med dild i en kold, marineret fiskesalat og five spice/græskarsuppe. Det stikker i hver sin retning. Den sidste skål er tomatsalaten.

Jeg synes egentlig det er modigt at servere noget så enkelt som tomater og burrata (italiensk fristost), for smagene skal være der, ellers er det altså lidt kedeligt. Men heldigvis så er det hele godt afstemt, og tomaterne virker lige så friske, som dem jeg selv plukker i mit drivhus.

Så tomatsalaten er godkendt herfra og et frisk og dejligt indslag. Det eneste jeg måske kunne have savnet, var lige et skud peber, inden salaten blev serveret. Så lige for at opsummere, så når vi et smut forbi Nord-, Sydeuropa og Asien under forretten.

Smagene er der, og alt er smagt til, så det er alligevel lidt svært at være utilfreds.

Hovedretten

Den tredje og sidste servering på den forudbestemte menu er hovedretten. På menukortet står der bare okse, så jeg er selvsagt lidt spændt på, hvad vi ender med.

Kødet bliver serveret helt alene på en tallerken, og tilbehøret kommer ved siden af. Ved bordet serveres saucen til kødet. Det er en dejlig bordelaisesauce med masser af smag. Til kødet kommer der som sagt lidt tilbehør i form af ærter francaise, som er ærter, bacon og perleløg.

Derudover kommer der også en tallerken med sprødt grønkål med revet comteost og syltede ribs, og nedenunder gemmer der sig løgpure og kantereller.

Hovedretten er, som det læses, ikke rigtig anrettet ved servering, så man går selv ombord i ærterne og tallerkenen med kål.

Der er måske et enkelt element, jeg ikke helt forstår, men ellers fungerer hovedretten rigtig godt. Kødet er mørt, saucen er smagfuld og hele retten mætter os fint, selvom den måske i starten ikke så ud af meget.

Desserten

Nu kunne vi sagtens have sagt stop og tak for i aften, men når man nu er i gang, så er det dumt ikke lige at prøve desserten.

Restaurant Kongens Have har, som jeg skrev tidligere, kun en enkelt dessert på menukortet, så det er nemt nok at vælge. Desserten er sorbet på kernemælk og en hvid brownie. Igen er hele retten ikke anrettet.

Brownien er på tallerkenen med isen serveret ved siden af. Allerede efter første skefuld ledes mine tanker hen på koldskål med kammerjunker.

Sorbeten er lækker – både i smag og konsistens. Brownien er måske lidt bastant i det, nærmest lidt mazarintærteagtigt, men tager man en skefuld af det hele, så er balancen mellem sødt og syrligt helt perfekt.

Desserten er et fint punktum for en rigtig god aften, og selvom jeg måske synes den er en anelse, men kun en anelse, overpriced, så er den stadig værd at prøve.

Konklusion

Inden vi beder om regningen, lukker vi lige ballet med en kop kaffe og lidt sødt i form af en macaron med saltkaramel og en kaffetuille med creme og kokos på toppen.

Tilbage sidder jeg med en masse gode smagsoplevelser, og et indtryk af, at både personale og køkken har rigtig gode takter.

Lige fra vi ankom, var personalet “på” uden at være for meget eller dominerende, så de var med til at højne oplevelsen.

Det i sig selv er egentlig lidt overraskende, når stedet ikke har haft ret mange åbningsdage, efter de nye ejere tog over.

Servicen kørte i vores øjne fantastisk, og vi kunne ikke slet fornemme, at stedet er nyåbnet.