ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madspildsvinder kåret i Storms Pakhus: Få opskriften på de mega-lækre tortillas her

Af Christina Frederiksen

Med duften af flamberede bananer og tomatpesto, god energi og tre finalister i topform blev der onsdag aften afholdt DM i overskudsretter – med madspild som det helt store omdrejningspunkt.  

Under åben himmel i Storms Pakhus dystede tre hverdagskokke om at kreere den mest kreative ret baseret på overskudsvarer. Det er tredje år i træk, at Too Good To Go og Lidl afholder arrangementet.

Alle finalisterne har lavet nogle meget lækre retter. Vi har spist alt op, og man kan mærke, at der virkelig er tænkt over ingredienser og råvarer. Der er blevet brugt mange af de råvarer, som ofte havner i danskernes skraldespande.

Jasmin Gabay, dommer

Finalisterne var Pernille Redder fra Odense, Nanna Buch Pedersen fra Aarhus og Niklas Leonardo fra Skanderborg, og vinderen blev højskolelærer Nanna Buch Pedersen, der lavede spansk tortilla med tomatpesto, friterede løg og grønt.

Hun var både glad og stolt over at kunne tage fra Storms Pakhus med den nye titel som danmarksmester i overskudsretter:

“Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville vinde, for jeg var oppe imod nogle rigtig dygtige konkurrenter. Jeg har uden tvivl fået meget mere mod på at inspirere andre til, hvordan man kan mindske madspild, og nu hvor jeg har vundet et års forbrug af Too Good To Go, så bliver der endnu mere mulighed for det.”

Årets finalefelt bestod af Pernille Redder fra Odense, Nanna Buch Pedersen fra Aarhus og Niklas Leonardo fra Skanderborg. Foto: Lidl
Nanna Buch Pedersens vinderet bestod af spansk tortilla med tomatpesto, friterede løg og grønt. Foto: Lidl

Rub og stub blev spist op

Anders Lund Madsen tog finalister, dommere og publikum kærligt og kyndigt gennem aftenens program, som blandt andet bød på en madspildsquiz. Sideløbende var de tre finalister i køkkenet, og her havde årets dommerpanel bestående af håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, influencer Julie-Elsebeth og kagenørd og influencer Jasmin Gabay mulighed for at gå rundt og se til, hvordan overskudsretterne tog form, og de var meget imponerede.

“Alle finalisterne har lavet nogle meget lækre retter. Vi har spist alt op, og man kan mærke, at der virkelig er tænkt over ingredienser og råvarer. Der er blevet brugt mange af de råvarer, som ofte havner i danskernes skraldespande,” fortæller Jasmin Gabay.

Vinderen af Danmarks bedste overskudsret blev som nævnt Nanna Buch Pedersen, og hendes ret fik stor ros af dommerpanelet, og Julie-Elsebeth uddyber: 

“Alle retterne smagte fantastisk. Nannas spanske tortillas var bare lige det bedre, for hun havde i den grad formået at smage retten til. Hun havde også brugt både ost og tomater i flere elementer i retten, hvilket passer perfekt i hele vores tankegang om at mindske madspild. Det viser et stort overskud i en overskudsret.”

Udover titlen kunne Nanna også tage fra arrangementet med et gavekort på 10.000 kroner til Lidl og et års forbrug af Too Good To Go.

Sådan laver du Nannas spanske tortillas: 

  • 8 æg (tip: Du kan lave flyde-testen for at teste, om æggene er for gamle)
  • 400 g økologiske kartofler
  • ½ løg
  • 2 spsk rapsolie
  • 30 g revet parmesan
  • Flagesalt
  • Friskkværnet peber

Det skal du bruge til tomatpesto:

  • 300 g cherrytomater
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g ristede solsikkekerner
  • 50 g revet parmesan
  • 2 dl rapsolie
  • Saften fra ½ citron

Det skal du bruge til de friterede løg:

  • ½ løg
  • 1 æg
  • Rasp
  • Rapsolie
  • Flagesalt

Servering:

  • Grønt – feldsalat, hjertesalat el. lign.
  • Friske cherrytomater

Sådan gør du:

Halvér tomaterne og bag dem i ovnen i 30 minutter på 170 grader varmluft på en bageplade med lidt rapsolie.

Skær et halvt løg i ringe og kom dem over i en skål med vand. Kom godt med olie i en pande og varm ved jævn varme. Når olien begynder at syde, kommes løgene over i en sigte. Herefter dyppes løgene i pisket æg og derefter rasp. Løgene friteres i tre portioner. Når de er gyldne og sprøde, lægges de over på en tallerken med køkkenrulle og drysses med flagesalt.

Skær kartoflerne i små tern og hak løget fint. Kom herefter rapsolie på panden og svits løgene i et par minutter. Tilsæt derefter kartoflerne. Lad det stege i ca. 5 minutter, mens du jævnligt rører rundt.

Pisk æg, parmesan, salt og peber sammen i en skål. Fordel det på panden og lad pandekagen stege i ca. 20 minutter ved lav varme med låg på.

Tag tomaterne ud af ovnen og lad dem afkøle i et par minutter. Blend alle ingredienserne til tomatpestoen sammen, indtil du får en ensartet masse.

Vend forsigtigt æggekagen over på en tallerken og anret med tomatpesto, grønt, friterede løg og cherrytomater.

Del artikel

Seneste nyt