Hot hot hot: Verdens mest kendte mandestripper kommer til Odense

Odense gik helt amok, da strippergruppen Magic Men gæstede Jyske Bank Arena i maj.
Og nu er der godt nyt til alle, der er vilde med de hotte fyre.
De kommer nemlig til Odense igen.
7. maj smider de simpelthen tøjet i Sydbank Arena!
Verdens mest kendte mandestripper
I front har de nok verdens mest kendte mandestripper lige nu med millioner af følgere på Instagram og Tik Tok:
Britiske Will Parfitt, der er blevet verdenskendt som mandlig stripper, især på grund af én ting:
Han ligner hovedrolleindehaveren i blockbuster-filmen Magic Mike, skuespilleren Channing Tatum, til forveksling.
“Der er ingen tvivl om, at Will Parfitt er verdens største mandestripper.
Han har over 14 millioner følgere, er gået viralt flere gange og har mere end 1,5 milliarder visninger af sit indhold,” lød det fra arrangørerne sidste gang, de frække fyre kom til Odense.
De australske superstrippere gæster kun to steder i Danmark på turnéen, og Odense er altså den ene by. 9. maj besøger de K.B. Hallen i København
Magic Men har solgt over en million billetter på verdensplan.
Du kan finde billetter til showet på Billetlugen.