Se programmet for i dag: Magi fylder Odenses gader til Magiske Dage
Vi har glædet os i flere måneder, og nu er det her endelig.
Magiske Dage i Odense går endelig i luften med optaktsaktiviteter fra i dag til onsdag, før den fulde festival folder sig ud fra 21-23. oktober.
Årets festivalprogram er fyldt med aktiviteter for både børn, unge og magi-glade voksne.
Vi har lavet en kort oversigt, så I nemt kan se, hvad der sker i dag.
Bæstiarium: Mageløse monstre og klamme kryb
Mandag den 18. oktober fra kl. 10:00 til kl. 17:00. Vestergade 55.
I en af de særligt magiske gader i Odense finder du liv og særheder, som menneskene sjældent ser. Her kan du møde magiske dyr helt tæt på og lære om deres færden og levevis i naturen.
Du kan opleve øgler, kakerlakker, fugleedderkopper, slanger, tudser, frøer, larver, biller samt andre dyr, der normalt kryber omkring i ethvert troldmandshjem.
Gratis uden tilmelding.
Læs mere her.
Den Fortryllede Skov
Mandag den 18. oktober fra kl. 10:00 til kl. 17:00. Kongensgade 36.
I den Fortryllede Skov kan kreative troldmænd og hekse lave perleplader, skabe fortryllende magiske dyr og finde drageguld.
Aktiviteten foregår mandag, tirsdag og onsdag i Den Fortryllede Skov, Vestergade 60, samt fredag og lørdag på Gråbrødre Torv.
Gratis uden tilmelding.
Læs mere her.
Lydvandring i magiske Odense
Mandag den 18. oktober, kl. 10:00. Kongens Have.
På lydvandringen kan man blandt andet om Margrethe, som dansede sig selv ihjel på kongens befaling, og som nu går igen på Odense Slot, eller bliv opslugt af fortællingen om den smukke Oceania, som vågner op på Flakhaven, når ingen kigger.
Alt det kræver er en smartphone og et headset.
Gratis, men tilmelding nødvendig.
Læs mere her.
Fafner Bank på biblioteket
Mandag den 18. oktober fra kl. 10:00 til kl. 19:00. Østre Stationsvej 15.
Som en ægte troldmand eller heks tager du ud på eventyr. Derfor kan du være nødt til at have lommen fuld af guld, eller i vores verden: Odinarer. I Fafner Bank kan dette lade sig gøre.
Se hvor og hvornår du kan købe Odinarer her.
Ordmagi
Mandag den 18. oktober fra kl. 11:00 til kl. 16:00. Klaregade 14.
Små bogstaver, sort på hvidt, kan skabe billeder i andre mennesker. Det er ordmagi. Ordene kan bedst findes, hvis man går ind i hjertet.
Det vil du kunne prøve ved at bevæge dig og meditere og rejse ind i en drøm. Hvem ved, hvem eller hvad du ellers møder der? Det du oplever, vil du skrive og tegne frem i verden.
Det koster 25 kr for at deltage.
Læs mere her.
Græskarudskæring
Mandag den 18. oktober fra kl. 11:00 til kl. 15:00. Storms Pakhus.
Skær dit eget græskar! Det er ikke kun for børn. Magisk, sødt, sjovt, makabert, uhyggeligt, glad eller sur. Fri fantasi er dit bedste værktøj, når kniven sender græskarstumper op i luften.
Gratis uden tilmelding.
Læs mere her.
Magiske skeletmasker i H.C. Andersens Hus
Mandag den 18. oktober fra kl. 12:00 til kl. 13:00. H.C. Andersens Hus.
I H. C. Andersens Hus i Ville Vau bugner bordene af materialer, og frivillige står klar til at hjælpe dig med at lave en magisk skeletmaske i denne spændende workshop.
Det koster 15 kr at deltage.
Læs mere her.