Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Magtdemonstration”: Odense-virksomhed slår historisk rekord

Mens de danske 9.-klasser forleden var til folkeskolens retskrivningsprøve, blev der sat en historisk rekord på internettet.

Knap 5,8 millioner gange slog eleverne nemlig ord op i ordbøgerne hos Ordbogen A/S.

Selvom systemerne blev ramt af et gigantisk peak på 1.432 søgninger i sekundet, kørte de danske servere med maksimal hastighed, datasikkerhed og totalt kraftoverskud.

En teknologisk magtdemonstration, der understreger, hvorfor virksomheden netop har vundet Dataetikprisen 2026.

Det skriver Ordbogen A/S i en pressemeddelelse.

Det har aldrig været mere populært at dobbelttjekke retskrivningen. Onsdagens eksamen resulterede i svimlende 5.757.599 søgninger, hvilket slår den hidtidige rekord på 5.138.775 opslag.

Suveræn infrastruktur på dansk jord

At håndtere over 1.400 søgninger i sekundet uden så meget som et millisekunds forsinkelse er en bedrift, der vækker opsigt i techbranchen.

Alt blev afviklet fejlfrit via Ordbogen A/S’ egne, uafhængige servercentre i Danmark. Det betød maksimal tryghed og fuld datasuverænitet for både elever, lærere og skoler under hele prøven.

Bl.a. denne kombination af teknisk råstyrke og kompromisløs dataetik er årsagen til, at Ordbogen A/S tidligere på ugen modtog den prestigefyldte Dataetikprisen 2026.

“Vi er utroligt stolte over at være elevernes absolutte anker under en vigtig eksamen.

Det er en fornøjelse at se, hvordan vores investering i egen dansk infrastruktur bærer frugt. Vi har bygget en motor, der ikke bare håndterer rekorder, men gør det med et massivt teknisk overskud.

Det giver eleverne den ro og hastighed, de har brug for i en presset eksamenssituation, og det bekræfter vores rolle som den mest pålidelige partner for de danske skoler,” siger Peter Revsbech, CEO hos Ordbogen A/S.

Udover de imponerende serverdata giver tallene også et sjovt indblik i, hvilke ord der drillede mest i de danske eksamenslokaler. Årets absolutte topscorer blev ordet ’fritidssysler’, som alene blev søgt på over 57.000 gange.

Også tallet ’1000’ og ordet ’sandsynligvis’ sendte tusindvis af elever forbi søgefeltet efter en ekstra sikkerhed.

Ordbogen A/S er en odenseansk virksomhed, der ligger på Billedskærervej i Odense M.

Top 5 over de mest opslåede ord ved eksamen 2026:

  1. fritidssysler (57.270 søgninger)
  2. fundet (51.728 søgninger)
  3. 1000 (50.761 søgninger)
  4. sandsynligvis (49.306 søgninger)
  5. og (48.877 søgninger)

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.