Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mareridtet venter i mørket: I weekenden kan du prøve rædselskælderen

Af Michael Qureshi

Er du klar til en uge i Odense fyldt med uhyggelige oplevelser og gys?

Fra onsdag starter SKRÆKFEST i Odense og kører frem til søndag d. 29. september.

Det er andet år, at SKRÆKFEST i Odense afvikles arrangeret af Borgernes Hus.

Festivalen byder på et varieret program med alt fra videnskab – grumme oplevelser og kulturelle tilbud.

Store trækplaster bliver Haunted Parks horror-labyrint

Det helt store trækplaster bliver med garanti deres Haunted Park’s frygtindgydende horrorlabyrint i bygningens mørke kælder.

Her skal man igennem en kulsort bibliotekskælder, hvor der lurer gys rundt om ethvert hjørne. Det sker på lørdag d. 28. september.

De mest hårdkogte og koldblodige gyserfans kan prøve kræfter med en helt ny dimension af skræk og rædsel i den såkaldte VR Horrorzone.

Et område der, ifølge arrangørerne, vil kunne få selv de meste hærdede gyserfans til at flygte.

Her er hele programmet i sin fulde længde

Onsdag d. 25. september

Kl. 18.30 – 20.30: Italienske horrorfilm og psykedeliske horrormusik-soundtracks
Den italienske journalist, Davide Eskelund Rota, tager på en tidsrejse tilbage til den italienske horror-storhedstid og sætter fokus på de store italienske horror-filmmagere, Lucio Fulci, Mario Bava, Dario Argento og deres fremragende musikalske lydspor.

Torsdag d. 26. september

Kl. 18.00 – 22.00: Temaaften om forfatteren H.. P Lovecraft

Kl. 18.00 – 18.45: Cthulhu Mythos og H.P. Lovecraft
Foredrag om kosmisk horror og en af gysets mest indflydelsesrige forfattere H.P. Lovecraft ved Henrik Sandbeck Harksen.

Kl. 19.00 – 19.45: H.P. Lovecraft og den kosmiske horror i medierne
Hvordan spiller H.P Lovecrafts kosmiske horror-univers ind i de forskellige medier? ved Jonas Wulff.

Kl. 20.00 – 22.00: H.P Lovecraft film
Aftenen rundes af med visning af en legendarisk skrækfilm baseret på H.P. Lovecrafts univers.

Fredag d. 27. september

Kl. 16.00: To Kill To Live To Kill
Forfatter Lars. F. Larsen (forsanger i metal-bandet Manticora) præsenterer sin horror-thriller roman “To Kill To Live To Kill” og Manticoras musik-album af samme navn.

Kl. 17.30 – 18.25: Når frygt er fedt – videnskaben bag skræk og rædsel
Horror-forsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet inviterer indenfor til den fascinerende videnskab bag vores fascination af skræk og rædsel.

Kl. 18.30 – 19.25: Gys og opera – Musikalske virkemidler inden for horrorgenren
Gyserforfatter Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sin roman Lucie, sit forhold til musik, og hvordan musikken spiller ind i horror-genren.

Kl. 19.30 – 20.45: Horror i spil og film
Han Duo præsenterer “Horror i spil og film” med Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot – bagmændene bag den succesrige podcast-serie.

Kl. 21.00 – 00.00: Nordisk Film Biografer præsenterer Slasher-horror dobbeltfilm med introduktion af hhv. Han Duo og Daniel Bødker Sørensen.

1. film: ’MORDERISK MARERIDT’ a.k.a A Nightmare on Elm Street (Wes Craven, 1984)
2. film: ´NU ER SOLEN DØD (Daniel Bødker Sørensen, 2015)

Lørdag d. 28. september

Kl. 10 – 18: Skrækmarked
På Skrækmarked deltager en række af horrorkulturens stærke organisationer i Danmark, bl.a. Metal MekkaRollespilsforeningen FøniksPhantasmo DVD, H. Harksen ProductionsValetaDreamLitt og Dansk Horror Selskab. I år bemander jeg DHS’ stand noget af dagen sammen med Anne-Marie Vedsø Olesen, så mon ikke der bliver mulighed for at købe AMVO’s bøger? I hvert fald kan du købe DET GRUFULDE BIBLIOTEK til messepris og måske finder jeg flere tilbud i gemmerne.

Udover at fylde poserne i de mange stande der bugner af metal og horror merchandise, er der mulighed for at prøve Haunted Maze (v. Crossroad Larp.), Sminkeværksted m. Zombunny FX og Virtual Reality Horror Zone. Og som noget nyt er der i år en ‘markedsscene’, som dagen igennem byder på spændende foredrag m.m.

Kl. 10:15 – 10:45: (Var)ulve – Dødsdrift og dødsmetal (v. Claus Markussen)
Kl. 11:00 – 11.45: Gysets musikalitet – en guidet rejse gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner. (v. kulturformidler Nicolas Barbano)
Kl. 11.55 – 12.25: Line Lybecker fra forlaget Ulven og Uglen og Jess Lindholm fra LAMBDA i samtale om repræsentation i gys, horror og fantastisk fiktion.
Kl. 12.40 – 13.10: DreamLitt/Kandor
Kl. 13.25 – 13.55: Amdi Silvestri – en forfatters verden.
Kl. 14.10 – 15.00: Mastering Fear – Women, Emotions, and Contemporary Horror v. forfatter og filmforsker Rikke Schubart – den fascinerende historie om kvinder i horror-verdenen.
Kl. 15.15 – 16.00: Paneldebat om dansk gys og gru. Hvorfor er gys og gru fascinerende? Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Smitter de fede filmtider af på bogmarkedet?

Kl. 18.30 – 21.30: Double Deathfest
Metal Mekka præsenterer Double Deathfest med det verdenskendte navn Undergang (UK/DK) og de lokale helte i Arsenic Addict (DK). Ambient/IDM-projekt SECONDFACE skaber den rette metafysiske stemning til en fantastisk aften i dødens tegn.

Kl. 20.00 – 00.00: Odense Zombie Crawl 2019

Kl. 21.30 – 08.00: Planet Pulp præsenterer ‘Alt ondt fra havet’
Planet Pulp viser nogle af de største og mest skræmmende gysere fra filmhistorien under overskriften ‘Alt ondt fra havet’ med introduktion af Christian Bogh og Jacob Krogsøe.

Del artikel

Andre læser også