Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Creepy eller cute?: Kæmpe plys-parade går gennem Odense

Af Stine Kjølby Christensen

Det bliver et særligt syn, der møder bilister, cyklister og fodgængere den 3. maj, når de begiver sig ud i trafikken i nærheden af OUH.

30 maskotter fra hele landet vil nemlig mødes ved OB’s baner i Ådalen og gå i en kæmpe parade af plys op ad Sdr. Boulevard og over til OUH.

“Vi skal bare ud og sprede glæde hos en masse børn, der har brug for det,” sagde initiativtageren David Lind Nordby sidste år om den store parade.

Idéen opstod under Corona

Han fik idéen, da alle arrangementer – også hos de syge børn og unge på OUH – blev aflyst på grund af coronapandemien.

“Jeg skulle have afholdt et arrangement med maskotterne på Dyrskuepladsen i en anden sammenhæng, men på grund af alle restriktionerne blev det ikke til noget. Så stod jeg pludselig med 17 maskotter, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med,” siger David Lind Nordby og tilføjer:

“Jeg kunne også se, at alle begivenheder i Tryllebjergets kalender bare var aflyst – aflyst, aflyst, aflyst. Så tog jeg fat i H.C. Andersen Børnehospital og spurgte, om ikke vi måtte komme forbi med alle maskotterne. Og det måtte vi.”

I år bliver paraden som sagt den 3. maj og starter kl. 15.15 ved Odense Boldklub. Paraden går mod Børnehospitalet med ankomst kl. 15.50, og kl. 16.15 går paraden tilbage og ender ved Odense Boldklub kl. 16.30.

Del artikel

Andre læser også