Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Midt i forhandling om stadionplaner: Rådmand er blevet far

505444010_1170047795135651_1898409658505456048_n-785x1024

“Så kom lille Rigmor til verden.”

Sådan indleder By- og Kulturrådmand Søren Windell fra Det Konservative Folkeparti et Facebook-opslag her til formiddag.

Han og hustruen, Sara Ekknud Windell, er blevet forældre, efter at deres datter, Rigmor, kom til verden torsdag morgen.

“Mens jeg sad i forhandlinger om renoveringen af Odense Stadion – med udsigt til både stadion og de blå striber på OUH – begyndte det, som Sara og jeg har ventet på i meget lang tid.


Tidligt torsdag morgen, mens en enkelt stjerne (Venus) lyste klart på himlen over OUH, kom vores lille pige til verden: sund, rask og velskabt. Moderen har det også godt,” skriver rådmanden på sin Facebook-side.

Navnet Rigmor er valgt til ære for Søren Windells mormor, som datteren nu er opkaldt efter.

Søren Windell benytter også lejligheden til at sende en stor tak til personalet på fødegangen og barselsafsnittet – og han roser samtidig jordemoderordningen KJO:

“Særligt KJO (kendt jordemoderordning) er fantastisk. Man møder et team af tre jordemødre, som følger én hele vejen frem til fødslen. Tænk, hvis der havde været samme tilgang i min mors kræftbehandling – i stedet for en ny læge til hvert møde,” skriver han videre.

Rådmanden oplyser, at han i de kommende 14 dage kun vil deltage i få udvalgte møder og ellers vil bruge tiden sammen med familien – og give lille Rigmor den bedst mulige start på livet.

Stort tillykke med familieforøgelsen til Søren og Sara!

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.