Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Go or no-go?: McDonalds lancerer McFlurry med popcorn

Af Nathalia Hentze Nielsen

McDonalds er kendt for mange ting.

Cheeseburgers, pomfritter, milkshakes og ret vilde samarbejder med verdenskendte kokke.

Spørger du os, er noget af det allerbedste på menuen deres McFlurry, som findes i flere forskellige smagsvarianter.

Der er de klassiske Daim og Smarties, men sommetider eksperimenterer de med smagene.

Karamel og Popcornsmag er den nye, spændende smag. Den består af “softice, karamelsovs med popcornsmag samt chokoladeovertrukket majsknas.”

Hvordan smager den?

I teorien lyder karamelsovs, popkorn og is jo som et match made in heaven men…

Det er jo netop ikke popkorn, men majsknas du får serveret, og det er gevaldigt skuffende.

Efter du har tygget majsknasen godt igennem, får du en lidt brændt eftersmag, der minder om popkorn, som har fået for længe i mikroovnen.

Heldigvis opvejes eftersmagen af den altid lækre softice og karamelsovs, men hvis dét er de lækreste elementer ved isen, går pointen jo helt af den nye variant.

Vi holder os hvert fald til de klassiske McFlurry og Sundae is.

En kaffenyhed på menuen

Udover den nye McFlurry har McDonalds også fået en såkaldt Shakespresso på menuen.

Den beskrives som “en lækker milkshake med vaniljesmag blandet med et espressoshot – En iskold nyhed!”

Er du på udkig efter en sød fristelse, der har en god smag af kaffe, er den rigtig fin.

Men er du typen, der elsker en sort kop kaffe med stærk smag, bliver den for sød.

Vi nød den hvert fald som en flydende lille dessert.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler