MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

De mest populære navne i 2022: Fyn skiller sig ud fra resten af landet

Af Michael Qureshi

Da forældre skulle vælge navne til deres nyfødte sidste år, faldt valget flest gange på William og Ella.

De to navne var nemlig de mest populære til henholdsvis nyfødte drenge og piger.

Det skriver Danmarks Statistik i en netop offentliggjort opgørelse.

Men hvor Ella og William topper i stort set alle landsdele, så skiller Fyn sig ud.

Her deler pigenavnet Ella nemlig førstepladsen med Ida.

Hvor William ligger i top i alle andre landsdele som mest populære drengenavn i 2022, så er det helt anderledes her i Regionen.

Emil topper på Fyn

Her ligger William kun nummer 4, mens det er Emil, som topper drengenavne-listen.

I 2022 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ella.

Eva og Ingrid er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte.

Ud af 1.000 nyfødte drenge fik 19 navnet William i 2022. Blandt drengene er der også kommet to nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne til nyfødte, nemlig Vilhelm og Asger.

Højdespringeren blandt drengenavne er Holger, som gik fra en placering som nummer 46 i 2021 til nummer 32 i 2022 – en stigning på 14 pladser.

For Johan er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 35 i 2021 til nummer 48 i 2022.

Højdespringere

To navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne.

Det er navnene Villum og Benjamin.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Frida, der er sprunget 14 placeringer fra en placering som nummer 18 i 2021 til nummer 4 i 2022.

Modsat er det gået navnet Sofie, der fra at have ligget nummer 39 i 2021 endte som nummer 51 i 2022.

Sofie er dermed røget helt ud af top-50. Også Alva er røget ud af top-50.

Du kan se alle detaljerne i opgørelsen her.

Del artikel

Andre læser også