Mette Frederiksen svarer på kritik: Vi kan ikke risikere at sætte alt over styr

Skrevet af: Redaktionen
Arkivfoto Statsministeriet
Arkivfoto Statsministeriet

Siden statsminister Mette Frederiksen i mandags fortalte om planerne for en langsom og kontrolleret genåbning af det danske samfund, så har kritikken i flere lejre været hård.

Blandt andet har de blå partier i dag været ude med en kritik og kaldt det rystende og en klar fejl, at samfundet ikke åbnes yderligere op end “blot” hos skoler og institutioner hos børn og unge. Det skriver B.T.

I en lang opdatering på sin Facebook-side svarer Mette Frederiksen igen på kritikken og undren blandt mange danskere omkring beslutningerne.

Risikerer at sætte alt over styr

Især fordi nye grafer viser, at vi ligger længere under den grønne kurve hos sundhedsvæsenet end man havde turde håbe på.

Her svarer hun på Facebook;

“Fordi tallene lige nu er stabile, kan vi som et af de få lande faktisk gå i gang med en kontrolleret åbning. Det skal vi gøre klogt, ansvarligt og balanceret.

Hvis vi åbner for meget op risikerer vi at sætte alt det, vi har vundet siden marts, over styr. Det kan jeg ikke forsvare, hvad angår smitterisikoen. Men det vil også være dårligt for virksomheder og for økonomien. Det er ikke en stop-and-go politik, der er behov for i Danmark.

Vi skal gøre det her forsigtigt. Og på baggrund af den rådgivning, vi har fået, er det vurderingen, at vi skal starte med børnene. Men ikke en masse mere end det,” skriver Mette Frederiksen.

Hvorfor børnehave men ikke frisør

Der har været en del, som påpegede, at børnene sagtens kan komme i skole, men man kan ikke blive klippet. Dertil svarer statsministeren;

“Nogle tænker: Hvorfor kan børn komme i børnehave, men frisøren ikke klippe? Det er der nok mange, der tænker!

Det korte svar er, at vi ikke kan sætte alt i gang på en gang. Vi må gøre det mere tålmodigt, end hvad vi har lyst til.

Og guderne skal vide, at der ikke er noget, jeg hellere ville, end at åbne alt op nu. Også af hensyn til den lille erhvervsdrivende.

Men vi risikerer at skade jeres virksomheds økonomi endnu hårdere.”

Du kan læse hele statusopdateringen her;