Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt vanvittigt: Michelin-restaurant laver mad til OB’s næste hjemmekamp

Af Christina Frederiksen
Foto: OB
Foto: OB

En helt ny oplevelse. Det er, hvad man kan forvente af de to nye lounges, der snart slår dørene op for sponsorer og gæster. Over sommeren har de to loungeområder nemlig gennemgået en omfattende ombygning og er nu snart klar til at tilbyde en helt særlig og eksklusiv oplevelse. 

By’Brønnum er navnet på loungen, der kan rumme 64 gæster og har udgang direkte til Albani-tribunens bedste siddepladser.

Men udover eksklusive pladser og indretning i By’Brønnum Lounge kan man også se frem til gastronomiske oplevelser. Gennem sæsonen vil forskellige restauranter overtage køkkenet og servere mad fra øverste hylde.

Og i OB sætter man barren højt fra start. Allerede fra næste hjemmekamp bliver det nemlig ingen ringere end Aro, der står for maden i By’Brønnum.

Aro bragte i 2024 den første Michelin-stjerne til Fyn og beholdt selvfølgelig også sin stjerne ved uddelingen i 2025. 

“Ud over stolthed ved at kunne præsentere en så stærk samarbejdspartner til vores nye hospitality-koncept, så glæder der mig også, at vi med dette samarbejde bringer byen sammen på en måde, der sætter nye standarder,” siger salgschef i OB, Claus Madsen, og fortsætter:

“Vi har med introduktionen af vores nye koncept haft et mål om at sikre vores udviklingsmuligheder, samtidigt med at vi har ønsket at skabe et stærkt og nyt værditilbud til vores mange eksisterende og nye sponsorer,” siger Claus Madsen.

Samtidig har OB i samarbejde med én af byens førende vinforhandlere, H.J. Hansen, opgraderet alle hospitality-niveauers fokus på vinoplevelsen.

Som noget særligt vil man i By’Brønnum samt vores skybokse have mulighed for et udvidet menukort med udvalgte vine fra H.J. Hansen.

Vinmenuen vil ændre sig over sæsonen, og H.J. Hansen vil præsentere dagens vine i loungen. 

Det vil naturligvis også være muligt at nyde et bredt udvalg af drikkevare fra byens lokale bryggeri Albani.

LÒR By JDE klar med nyt stilrent univers 

På den modsatte side ad gangen åbner også LOR’ by JDE Lounge, der – ligesom By’Brønnum – har fået et helt nyt visuelt udtryk. Her er der plads til 72 gæster og ligeledes direkte udgang til Albani-tribunens bedste pladser. 

Vinoplevelsen er også her blevet opgraderet i samarbejde med H.J. Hansen. Menuen vil være sammensat af Smag&Smil med tallerkenserverede forretter og dessert – samt en opgraderet hovedretsbuffet. 

Udover at både mad og vin har fået en opgradering, vil de to lounges heller ikke være til at kende på udseendet. Over sommeren har begge fået en gennemgående makeover – skabt i samarbejde med lokale sponsorer og virksomheder med fokus på bæredygtige produkter. 

Sammen med OB’s mangeårige belysningspartner Le Klint er der blevet sammensat en eksklusiv belysning, som vil give begge lounger et distingveret udtryk. Det er udarbejdet i tæt samarbejde med Kim Weckstrøm Jensen, CEO ved Le Klint og hans team.  

Herudover er loungerne indrettet i samarbejde med Carl Hansen Møbler, Cane-Line og – ikke mindst – OB’s to partnere JDE Professionel og Brønnum, som hver især har sat deres helt eget præg på den nye hospitality-oplevelse.

Nyt koncept med mere valgfrihed 

Hele ombygningen er et resultat af en større konceptudvikling, klubben har foretaget. Fremover vil alle have fuld valgfrihed af alle hospitality niveauer og samtidigt frit kunne vælge hvilke andre ydelser et sponsorat skal indeholde. Dog naturligvis så længe der er kapacitet til rådighed, for OB har allerede solgt over halvdelen af de faste pladser i de to nye lounger til denne og næste sæson.

Hør mere om OB’s nye sponsorkoncept eller bare mulighederne for booking af de nye lounges til mødeaktiviteter ved at kontakte klubben på vip@ose.dk. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.