Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis: Middelfart Jazz Festival klar med store navne

Af Christina Frederiksen
Foto: Middelfart Jazz Festival
Foto: Middelfart Jazz Festival

Det er en tradition, der har mere end 30 år på bagen, og 30. juli til 3. august bliver der fyret op under endnu en udgave!

Middelfart Jazz Festival er igen klar med et fantastisk program for elskere af den swingende og rytmiske musik.

Under festivalen kan du helt gratis opleve stribevis af genrens dygtige musikere i én af Fyns skønneste byer.

Blandt de helt store navne på årets plakat er Michael Carøe, der optræder sammen med JR Big Band.

Foto: Middelfart Jazz Festival

JR Big Band er startet for mere end 40 år siden og et fast indslag på Middelfart Jazz Festival.

Repertoiret spænder fra blues, rock og pop til swing, evergreens, fusions- og filmmusik.

JR Big Band har i årenes løb optrådt sammen med blandt Søs Fenger, Anders Blichfeldt og Bobo Moreno, og i år bliver det altså til et gensyn med Michael Carøe, som bandet har spillet med før.

Koncerten med Michael Carøe finder sted i Teltet på Gammel Havn 2. august klokken 12-14.

Det er også på lørdag, at det kendte Blues Brothers Souvenir Show giver den gas på festivalen.

Bandet tager afsæt i det repertoire, som The Blues Brothers, i form af Dan Aykroyd og John Belushi, præsenterede på deres første plade Briefcase Full Of Blues (1978) og på soundtracket til kultfilmen The Blues Brothers (1980).

Gode, gamle rhythm’n’blues og soulstandards spillet på en forfriskende rå og pågående måde kombineret med et meget udadvendt sceneshow.

Foto: Middelfart Jazz Festival

Den idé bygger The Blues Brothers Souvenir Show videre på. Orkestrets ambition har aldrig været at kopiere numrene tone for tone, men at spille versioner af de fedeste rhythm’n’blues- og soulnumre – gerne med en ekstra spand kul.

Blues Brothers Souvenir Show kan opleves I Teltet på Gammel Havn 2. august klokken 22.30-00.00.

Men det er ikke kun lørdag, at programmet er spækket med gode navne.

For eksempel spiller DJ Ötzi Double op til afterskiparty i teltet torsdag 31. juli. Det samme gør DJ Garfield, og Barbara – Das Hele Fischer Double.

Der er også Børnejazz-koncert under titlen Fra Morgenmad til Skumbad.

Det hele er gratis, og DMI lover solskin og skønne sommertemperaturer i slutningen af juli – så der er ingen undskyldning for ikke at komme af sted til smukke Middelfart, når jazzfestivalen finder sted!

Se programmet for Middelfart Jazz Festival her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag